Straf Fængsler
Kriminalitet

TEMAPAKKE MED ARTIKLER FRA SOCIAL KRITIK

Her er seks artikler og en podcast i tre dele om straf, fængsler og kriminalitet.

Som medlem eller abonnent, skal du være logget ind for at få adgang til artiklerne.

Hvis din uddannelsesinstitution har købt adgang, skal du være på jeres trådløse netværk for at få adgang.

Artiklerne ligger som PDF’er i en Dropbox så downloadhastigheden daler, hvis mange henter artiklerne samtidig.

Artiklerne må bruges til undervisning af skoler, som har købt adgang eller i henhold til gældende aftale med Copydan.

Klik på forsiden, hvis du vil se indholdsfortegnelsen for resten af nummeret, artiklen stammer fra.

Klik her hvis du vil læse om andre artikelpakker og brugen af dem!

BEHØVER VI KRIMINALITET?
Flemming Balvig
/ 143 – oktober 2015 / sværhedsgrad 1

Artiklen er en udskrift af Flemming Balvigs aftrædelsesforelæsning fra sin stilling som professor i kriminologi ved Københavns universitet. Balvig stiller skarpt på tre spørgsmål i denne artikel: Hjælper straf? Stiger kriminaliteten? Hvordan forebygge kriminalitet? Spørgsmål som han på bedste vis, om ikke besvarer så diskuterer eller giver en forklaring på. Artiklen er i kraft af at det egentlig var en forelæsning ret nem at gå til. Sværhedsgrad 1.

ISOLATION I SKANDINAVISKE FÆNGSLER
Peter Scharff Smith, Thomas Horn, Johannes F. Nilsen og Marte Rua
/ 136 – december 2013 / sværhedsgrad 1-2

Artiklen diskuterer isolationsfængsling i Danmark – og i de skandinaviske lande. Og sammenligner med andre lande. I artiklen beskrives konkret hvad isolationsfængsling indebærer for den indsatte, især i forhold til de sundhedsfarer indsatte påføres når de isolationsfængsles. Artiklen diskuterer de skandinaviske landes praksis i forhold til isolationsfængsling og påviser hvordan der eksisterer en udstrakt brug af isolationsfængsling i Skandinavien. Artiklen er læsevenlig, men benytter citater på både svensk, norsk og engelsk.

FÆNGSELSSTRAFFENS AFSAVN OG BEGRÆNSNINGER
Linda Kjær Minke
/ 168 – april 2023 / sværhedsgrad 2

Artiklen beskriver og diskuterer fængselsstraffens virke og afsavn helt konkret. De forskellige afsavn diskuteres i forhold til udviklingen i længden af fængselsstraffen samt den generelle udvikling i fængslerne med overbelæg og underbemanding, og hvordan disse forhold kan begrænse muligheden for at dømte lever kriminalitetsfrit fremadrettet. Artiklen præsenterer også en række fakta om fængsler og indsatte i Danmark.

’TOXIC MASCULINITY’ OG STRAFFEPOLITIK – OM DEN POLITISKE BRUG AF RETSFØLELSEN OG KONSEKVENSERNE FOR DET DANSKE SAMFUND 
Peter Scharff Smith
/ 168 – april 2023 / sværhedsgrad 2

Artiklen diskuterer hvordan retspolitikken i Danmark de sidste årtier har været præget af en følelsesladet og hård tone og konkret hvordan politikerne har hævet strafferammerne af flere omgange. I artiklen argumenteres for at dansk straffepolitik igennem de sidste årtier har udviklet en karakter og en retorik, der kan beskrives som ’toxic masculinity’. Og et vigtigt demokratisk spørgsmål rejses: er det overhovedet i orden i et demokratisk samfund, at de folkevalgte politikere er drevet af en denne hårde tone og retorik, og dermed er villige til at straffe hårdere end befolkningen generelt er villig til?

UNGE KRIMINELLES HABITUS OG ERFARINGER MED VELFÆRDSINSTITUTIONER
Iver Hornemann Møller og Helge Hvid / 168 – april 2023 / sværhedsgrad 2

Kan den danske velfærd skabe kriminalitet? Er et noget kontroversielt spørgsmål, ikke desto mindre stilles det i denne artikel. I artiklen der bygger på samtaler med to unge indsatte mænd, diskuterer forfatterne om hvordan der, i samspillet mellem velfærdsinstitution og den enkeltes habitus, kan ske en integration, der peger ud af kriminalitet, eller der kan ske en eksklusion, der peger i retning af et ustabilt liv og måske kriminalitet.

NÅR RETTEN HAR OVERTAGET KONFLIKTERNE
Merethe Gjørding og Birke Jessing
/ 168 – april 2023 / sværhedsgrad 3

I denne artikel sættes der fokus på spørgsmålet om skyld og straf. I artiklen analyseres præmisserne for rettens erkendelse af skyld. Cases for analysen er voldtægts- og voldssager, som eksempelvis sagen om realitydeltageren Teitur Skoubo der i efteråret 2022 først blev idømt to år og seks måneders fængsel i byretten for vold og voldtægt men seks måneder senere i landsretten, blev idømt volden men frifundet for voldtægten. Forfatterne tager læseren med helt ind i retten, med ind på ’tilskuerrækkerne’, hvor personer og stemning beskrives og rekonstrueres for læseren.


“FAR ER I FÆNGSEL”


Tre episoder af podcasten Livet på kanten sætter fokus på en overset gruppe – børn af indsatte.
Social Kritiks podcast giver barske indblik i liv levet i marginalisering (open access, flere episoder)

(I-III)

Kriminalitet straffes med fængselsstraf, men hvis en indsat også er forælder, rammer straffen også barnet. Rapporten ”Når straffen rammer skævt” fra 2022 konkluderer entydigt at forælderens straf også går ud over barnet. Børn af indsatte oplever belastninger af deres trivsel, deres sociale liv, deres skolegang og deres generelle livschancer er i fare.
Børn af indsatte lever ofte et liv præget af usædvanlig marginalisering, de oplever stigmatisering, tab af rettigheder og lever ofte med traumer. Redaktør Mette Bladt taler i dette afsnit med Karoline. En ung kvinde der igennem hele sin opvækst oplevede at hendes far sad i fængsel på både lange og korte domme. Karolines liv har både som barn, som ung, som voksen været stærkt præget af det stigma og de traumer der skyldes hendes far fængsling.


Børn af indsatte er en blind vinkel i samfundet. Der er ingen særlig fokus på gruppen og kun få har indsigt i, hvordan det er at vokse op med en ’far i fængsel’. Redaktør for Social Kritik Mette Bladt, taler i andet afsnit med Karoline. En ung kvinde der gennem hele sin opvækst oplevede, at hendes far sad i fængsel på både lange og korte domme. I dette afsnit drejer samtalen ind på de oplevelser, der følger med når børn har en forælder, der begår kriminalitet.


Foreningen SAVN hjælper børn og andre pårørende til indsatte, gennem rådgivning, støtte og det de kalder følgeskab. Foreningen har eksisteret siden 2005 og blev oprettet af en kvinde hvis søns far kom i fængsel. Og familien oplevede at der ikke var et rådgivningstilbud til børn og pårørende af indsatte. I sidste afsnit kan du høre Rikke Betak, som arbejder for SAVN, fortælle om arbejdet med børn af indsatte.