Social Kritik
GRØNLAND (112 sider som opslag)
Fuldskærm, zoom, søgning og navigation aktiveres i dokumentets overkant.
#169 // enkeltsidet læsning (mindre skærme)
DEBAT:
Kommentar til en debatartikel om Benny Lihme, børnesyn og Solhaven-sagen
Det er umuligt at debattere, når der går år mellem divergerende indlæg, men nogle gange er markeringer nødvendige.
I 2021 udkom Social Kritik (nr. 162) med Benny Lihmes beretning om Solhaven-sagen, færdigredigeret efter hans død.
Sidste år bragte Social Kritik (nr. 165) så en kommentar, ”Børnesynet på anbringelsesområdet”, af: Ida Schwartz, Hanne Warming, Trine Nyby, Carsten Kirk Alstrup, David Pedersen, Anne Mette Friis, som reelt var et forsøg på karaktermord på Benny Lihme, der forsvarede opholdsstedet Solhaven i en sag, hvor Solhaven var anklaget, men som endte med frifindelse.
SOLHAVEN-SAGEN
Tema i nr. 162 (forår 2021)
Indlægget i Social Kritik var en protest, bl.a. mod hvad forfatterne kalder Benny Lihmes børnesyn, selv om Benny Lihme i den social- og fagpolitiske offentlighed var kendt som en inkarneret forkæmper for børn og unges rettigheder.
Af personlige grunde har jeg ikke kunnet reagere tidligere på denne fejlinformerede nedgøring af en engageret stridsmand. Med den tid, der er gået, vil jeg ikke gå ind i en omfattende fejlretning, men blot fastslå nogle kendsgerninger.
Benny Lihme var gennem mere end 50 år en flittig, alsidig og respekteret aktør på anbringelsesområdet og i den socialpædagogiske og politiske virkeligheds håndtering af skæve eksistenser og marginaliserede mennesker, børn, unge og voksne. Altid historisk funderet og med blik for aktuelle udviklingstendenser. Hans ulønnede fuldtidsjob som skrivende redaktør, forlægger og kommentator i medierne blev suppleret med en omfattende virksomhed som underviser, oplægsholder og konferencier i foreninger især på det socialpsykiatriske område. Hans lærebog ”Socialpædagogik for børn og unge” (1988) blev en udbredt klassiker. Dens stadig aktuelle undertitel lød ”- et debatoplæg med særligt henblik på døgninstitutionen”.
At forfatterne affærdiger Benny Lihme som en ”mørkemand”, der forsimpler forståelsen af dilemmaer og etisk-faglige udfordringer på Børnesagens felt, er misvisende og groft provokerende for èn, der som jeg, har haft løbende faglig kontakt med Benny Lihme gennem et halvt århundrede.
Det er er eksempelvis direkte forkert, at Benny Lihme skulle have forsvaret Fulton-skipperens voldelige metoder, og ligeledes at han har henvist til ”kaldet” som drivkraft i Solhavens socialpædagogiske indsatser.
Forfatterne hævder også, at Solhaven mangler refleksioner over institutionens praksis omkring fysisk magtanvendelse, men fortier, at Solhaven netop betragtede magtanvendelse som sidste nødløsning og konsekvent afviste det som pædagogisk middel.
Aldrig har Benny Lihme reduceret unge anbragte kriminelle til objekter for omgivelsernes indgreb. Altid og også i beretningen om Solhaven og medierne har Benny Lihme forfulgt en forståelse og respekt for de unge som subjekter i deres liv og under ansvar i forhold til deres omgivelser. At de ikke skulle have krav på at få deres stemme hørt og respekteret, har aldrig i livet været Bennys synspunkt. Tvært imod!
Jeg har naturligvis været indlægget grundigt igennem. Jeg kan påvise fordrejningerne og stiller gerne en detaljeret, dokumenterende tekst til rådighed for interesserede.
Knud Erik Pedersen er tidl. klinikchef, viceforstander på behandlingshjem, projektleder og lærer på socialpædagogseminarier, proceskonsulent i Socialstyrelsen m.m. Tidligere medlem af Social Kritiks referencegruppe og forfatter til bl.a.
Problembørn i kemiske håndjern – forståelse og behandling af ”hyperaktive” børn, Soc. Pol. 1984
Drop Afmagten, Skab Kontakten. Om projektorienteret arbejde med ”usædvanlige” unge, Socialministeriet, 1999
Læs debatartikel i nr. 165 (åben PDF)
"Børnesynet på anbringelsesområdet"
(forår 2022)
Læs Solhaven-nummer (medlem/abon.)
(forår 2021, nr. 162)
// MERE DEBAT //
2. november i Aarhus – deltag gratis
Invitation til Socialkonference 2023:
Udsathed imellem faglige systemer - et aktuelt blik
Sammen med FORSA, Dansk Forening for Socialpædagogik og Socialpædagogernes Landsforbund inviterer Social Kritik igen i år til konference.
Temaet er "Udsathed imellem faglige systemer" med en række gode workshops og Nanna Mik-Meyer som key-note oplægsholder.
Redaktør Mette Bladt står bl.a. for en workshop om Vilde problemer og tam velfærd - mens Vibeke Bak Nielsen og Mia Arp Fallow fra Aalborg Universitet gør fællesskabet til omdrejningspunkt i en workshop om Fællesskab, udsathed og socialt arbejde (og forbereder samtidig bidrag til et temanummer af tidsskriftet næste år).
Socialkonference 2023 foregår torsdag d. 2/11-2023 kl. 9.30-15.15 på Campus C i Aarhus, VIA University College lokale A0.41.
Deltagelse er gratis og efter først til mølle-princippet, du er velkommen!
17. august 2023
Vi er meget begejstrede over at kunne annoncere at Forum til Fremme af Social Debat, der udgiver Social Kritik har fået ny forperson. Søren-Emil Schütt, har takket ja til posten. Vi pegede på Søren-Emil da både Forum til Fremme af Social Debat og Social Kritiks fokus i næste epoke, skal være at åbne sig op og sørge for, at den socialfaglige debat i Danmark foregår fra og på flere og mere nytænkende platforme end tilfældet er i dag.
Med Søren-Emil´s erfaring med aktivistisk foreningsudvikling og store netværk på alle niveauer har vi et match. Vi har fået en super-anarkist ved roret der er garant for at vi husker at 'larme' mere end hidtil - og vi glæder os!
"Social Kritik og Forum til Fremme af Social Debat, har for mig at se den helt rigtige historie og det rette potentiale til at tage den pædagogiske og socialfaglige debat til næste niveau. Vi skal have den vigtige sociale debat ud af elitære og mere eller mindre lukkede cirkler. Vi skal ud og være hvor det hele sker - kort sagt skal vi være her og der og alle vegne. Og vi skal være langt mere inkluderende i forhold til 'dem det hele handler om'. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for dette arbejde og derfor takkede jeg ja til posten som forperson". Søren-Emil Schütt er til dagligt udviklingsleder i Til Vægs, som han også har stiftet.
Vi vil samtidig benytte lejligheden til at takke Helle Øbo, der nu har givet faklen videre. Hun arbejdede også som forperson energisk og vedholdende for at udvikle Forum til Fremme af Social Debat og Social Kritik. Blandt andet er hun idé-kvinden bag Social Kritiks nye podcast: 'Livet på Kanten'.
I bestyrelsen sidder også:
Anne Brandt Christensen, Kasper Holst Hansen, Knud Vilby, Søren Virenfeldt og Aslak Gottlieb.
STRAF & SANKTION
Læs resten af nummeret som medlem eller abonnent
enkeltsidet / dobbeltsidet
søgning – navigation – fuldskærm – zoom
Straf & Sanktion – 104 sider som opslag
Fuldskærm, zoom, søgning og navigation aktiveres i dokumentets overkant.
#168 // enkeltsidet læsning (mindre skærme)
Straf & Sanktion – 104 s. enkeltsidet
Fuldskærm, zoom, søgning og navigation aktiveres i dokumentets overkant.
TEMA STRAF & SANKTION
104 sider på tryk og skærm
(medlem/abon.)
LÆS ONLINE: enkeltsidet
Bladreudgave som opslag
Temanummer (104 sider) april 2023
Nummeret handler om sanktionering og straf på det sociale, pædagogiske og politiske område. Kriminalitet og retsvæsen dominerer, men artiklerne omhandler også mere subtile former for sanktionering af brud på regler og normer. Illustreret med fotografier af Lars Bech.
INDHOLDSOVERSIGT
Leder - om børn af indsatte i Livet på kanten podcast / Mette Bladt
Introduktion
Fængselsstraffens afsavn og begrænsninger / Linda Kjær Minke
’Toxic masculinity’ og straffepolitik – om den politiske brug af retsfølelsen og konsekvenserne for det danske samfund / Peter Scharff Smith
Fra nedsendt til bortdømt / Annemette Nyborg Lauritsen & Mette Rømer
Unge kriminelles habitus og erfaringer med velfærdsinstitutioner / Iver Hornemann Møller & Helge Hvid
Når retten har overtaget konflikterne / Merethe Gjørding og Birke Jessing
Rettens begrænsede muligheder som problemløser / Annick Prieur
Dobbeltstraf… eller endnu en chance? / Marianne Petersen
Anmeldelse af Knud Petersen: Dengang da jeg var pige / Birgit Kirkebæk
Anmeldelse af Jackie Wang: Fængselskapitalisme / Morten Thing
Skolefravær og Straf / Mikkel Giver Kjer
Jeg spørger li’som for at holde samtalen kørende! / Peter H. Frostholm
Accept af afvigelse / Per Betzonich-Wilken
Uden filter i Horserød / Redigeret uddrag fra bogen Uden filter i Horserød af Hanne Storebjerg
3. marts 2023
Ej den er nok for mærkelig… Det er ærgerligt jeg aldrig når at skrive lige den… Jeg gad egentlig godt fortælle at… Man burde få taget den diskussion en dag… Der er ingen der rigtig ved det så man burde belyse det…
Vi tror at der ligger rigtig mange lidt skæve, spændende, vigtige, vedrørende artikler derude hos jer, i skufferne, i en mappe på pc’en, i tankerne. Artikler der ikke rigtig bliver til noget måske pga. af tidspres, måske fordi andet hele tiden stiller sig foran i køen, måske fordi det måske mere er et digt eller et essay end det er en artikel. Artikler som burde blive til noget. Vi opfordrer derfor til at sende dem ind til vores åbne call for papers der skal udkomme til december. Se det som en julegave til dig selv – til os.
Social Kritik kalder således på artikler der har noget på hjerte indenfor det sociale, pædagogiske og/eller det socialpolitiske felt, men som måske ikke rigtig har passet ind, indtil nu.
Så:
Redaktionen modtager manuskripter, der diskuterer pædagogiske, sociale og/eller socialpolitiske emner både teoretisk, empirisk og praktisk. Og vi vil gerne også opfordre til internationale perspektiver for et større udsyn.
Formen på bidrag:
Selve artiklen skal lande på maksimalt 24.000 anslag inklusiv alt (mellemrum, litteraturliste, the works).
Frist for kort abstract: 15. maj 2023.
Fristen for at indsende fuldtekst artikel er: 15. september 2023.
Spørgsmål til temanummeret kan rettes til: mette@socialkritik.dk
Skrivevejledning findes her: https://socialkritik.dk/skrivevejledning
DEBAT: 2×2 forsider og billedkunstnere
Jamen, den ene forside må da være frembragt med et AI-værktøj som DALL·E 2 eller Midjourney.... efter at den første er blevet høstet på nettet og “spist” af det pågældende værktøjs maskinlæring, som så har skabt den næste – eller hvad? Langt ude, men sådan kan man godt komme til at tænke efterhånden, efter at især ChatGPT har skabt en ny bevidsthed og en ny tvivl om den slags værktøj til tekst og billeder.
Det er dog ikke tilfældet, tør jeg godt love - efter at ha været involveret i produktionen af begge de to tidsskrifters seneste udgaver, men uden at have noget med forsiderne at gøre!
At vi meget snart bliver endnu mere åbne over for den slags mærkværdigheder - eller i det mindste bevidste om muligheden af slige frembringelser - skyldes nok især lanceringen af ChatGPT, som kan sprøjte overbevisende og kunstfærdigt formulerede tekster ud som mere eller mindre troværdige bud på alt muligt. Ikke noget AI'en har lært eller syntetiseret, men "blot" stokastisk beregnede ordkæder uden nogen.... intelligens. ChatGPT tog alligevel verden med storm i februar, og tilsvarende billedtjenester betog og bedrog os allerede sidste år. Man kan endda bede dem udtrykke sig i bestemte genrer eller i en bestemt kunstners stil.
"Snyd" er der vel dog kun tale om, hvis nogen smider et værk på disken og påstår at have lavet sin egen, unikke frembringelse - men reelt har ladet et onlineværktøj generere en illustration, et værktøj som endda er trænet på andres billeder.
Ville jeg overhovedet have tænkt over sammenfaldet, hvis ikke begge forsider havde haft gul som bærende farvetone? Begge slår dog også et robottema an ved at spille på kameraet som hoved, men alligevel...
Det kom jeg til at tænke over her ved forårets komme, hvor @systemaddict delte en melding fra Bing Chat, som fast i mælet erklærede, at Morten Schelde har lavet de billeder, der blev beskadiget under opbevaringen på Aveny-T. Den er efter sigende trænet af Microsoft med samme sprogmodel som ChatGPT.
Det er så disse billeder, AI bot'en ifølge dens "resultater" tilskrev Morten Schelde - men som er malet af Allan Bestle! Malerens navn undlod Jyllands-Postens politiske redaktør at oplyse, da han tweetede om historien i JP samme dag - der skal jo være noget at klikke for og betale for:
Bestles billeder kan dog selv med den bedste vilje ikke være lavet af Schelde - ham der illustrerede Social Kritiks efterårsnummer (#166)
MEN der er da et slægtskab i farvetoner...... ikke gule, men lilla toner... og hvis Bing Chat ikke har kunnet få adgang til kunstnernavnet bag Jyllands-Postens betalingsmur, begynder den måske at gætte ved hjælp af billedsøgning på danske samtidskunstnere? Alt hvad disse algoritmisk styrede forudsigelsesmekanismer udspyr er mere eller mindre kvalificeret, statistisk baseret gætteri. Også når Bing eller Google forsøger at finde "lignende billeder".
Hvor det første eksempel med forsiderne blot er pudsigt, er det andet mere foruroligende. ChatGPT og lign. tager ikke mange forbehold - men er blot klar med nye bud, hvis den bliver udfrittet. Vil man vide, hvor sikker den nu er på at billedet er lavet af Morten Schelde, så skal man være klar i mælet - og være klar til et svar udtrykt i procent - ellers er det ikke en tvivl der vil komme til udtryk.
Men tvivlen er jo også noget værre noget… der stammer fra kolde hjerter. Det ved vi fra Drachmanns midsommersang. Kolde hænder. Kolde hjerner.
Eller er det omvendt, at den cartesianske tvivl netop er det, der gør dig menneskelig - tvivlens nådegave? Jeg er i tvivl.
Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at henholdsvis Sille Haahr-Aasmul og Onorato & Krebs har haft fingrene på knapperne bag de to skønne forsider. Og at de ikke ser kameraet som et robotudstyr og heller ikke betragter fotografers arbejde som en rent registrende aktivitet - selv om alle rumligt navigerende, fysiske robotter er udstyret med et kamera.
AI-udviklingen vil få store konsekvenser for en række brancher, adskillige jobtyper vil forsvinde eller skrumpe ind. Samtidig kan udviklingen få en række andre sociale konsekvenser - nogle positive, nogle negative. Hvad er de tænkbare konsekvenser af at have en fast chat-partner installeret i dit liv? En der sludrer løs og ikke i udgangspunkt giver udtryk for tvivl?
Det er svært at forstå, hvad techgiganterne har gang i - bortset fra at det atter handler om magt og især penge. En kendt teknologikritiker er desuden overbevist om, at de erklærede etiske principper for AI-træning er overtrådt: Alexander Hanff blev erklæret død af ChatGTP - der serverede ikke-eksisterende netnyheder som belæg for påstanden. Skræmmende læsning her.
Lige så nemt det er fejlagtigt at betragte fotografering blot som mekanisk registrering, lige så nemt er det måske at forestille sig en fremtid, hvor grupper i samfundet vil stille sig tilfreds med halve eller kvarte, men velformulerede "sandheder" leveret af et generativt AI-værktøj?
Vi ved udmærket, at fotografier kan manipuleres, men på gennemskuelige og kausale måder. Der er pillet ved noget. Men snart vil vi skulle søge meget målrettet efter facts på nettet for at sikre, at informationen ikke er leveret af et statistisk værktøj, der blot har taget bestik af, hvad der gennemsnitligt plejer at blive svaret på din forespørgsel, som måske kan være noget andet i morgen. Så skal faglig viden konkurrere med gennemsnitsudsagn på nettet om ethvert emne. Og hey, i demokratier bestemmer flertallet jo?
Henning Wettendorff, fil.dr. i fotografi og kunsthistorie. Medlem af Social Kritiks redaktion og tidl. redaktør af KATALOG - Journal of Photography & Video.
// MERE DEBAT //
Oplæg af Louise Schelde Frederiksen 2023-01-17
Oplæg af Merete Monrad 2023-01-17
Oplæg af Magnus Paulsen Hansen 2023-01-17
DEBAT:
Frihed til hvad?
januar 2023
I debatten om jobcentrenes fremtid er der blevet talt meget om hvad der ikke virker i beskæftigelsesindsatsen. Men der er blevet talt meget lidt om, hvad der faktisk virker og hvad der får beskæftigelsesindsatsen til at virke, og det er synd, for det ved vi i forskningen faktisk meget om.
I Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) har vi i en årrække samarbejdet med en række kommuner, som arbejder på at omstille beskæftigelsesindsatsen så den bliver mere meningsfuld for borgerne. Vi har talt med borgere, medarbejdere, ledere og virksomheder. Det har givet anledning til en række indsigter som har betydning i diskussionen af hvad der skal komme efter jobcentrene. I dette indlæg vil jeg bare pege på nogle få elementer ud fra vores forskning i, hvordan borgere med problemer ud over ledighed oplever beskæftigelsesindsatsen:
Mødet med beskæftigelsesindsatsen er forbundet med det man kalder administrative byrder. Man skal lære hvordan systemet fungerer, man skal leve op til krav og man oplever psykologiske konsekvenser i form af stigmatisering, manglende autonomi og uvished. At navigere i de mange og komplekse regler og muligheder der findes på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet kræver bureaukratisk kompetence. Bureaukratisk kompetence handler både om formelle kompetencer og uformelle kompetencer. Formelle kompetencer er bl.a. at kende regler, procedurer, rettigheder og pligter, at vide hvilke former for hjælp der er mulige, forstå det sprog der anvendes, være i stand til at levere dokumentation, vide hvordan man klager og hvad man kan klage over. Uformelle kompetencer handler bl.a. om at vide hvornår man skal insistere på at få hjælp, følge op, udtrykke behov klart, og hvordan man kan sætte egne grænser. De bureaukratiske kompetencer er ikke noget man som borger bare har. At opnå forståelse af systemet og dermed mulighed for at kunne navigere i det kræver systemvejledning. At man møder professionelle der er i stand til at forklare hvad der er muligt lige netop i ens specifikke situation. Det kræver medarbejdere med en høj faglighed og et bredt kendskab til det social- og sundhedsfaglige område.
Mange borgere oplever i mødet med beskæftigelsesindsatsen at blive presset til noget de ikke magter, eller at stå stille i hele og halve år uden at vide, hvordan de skal komme videre i deres liv. For at beskæftigelsesindsatsen er meningsfuld for borgerne ved vi fra forskningen at det er afgørende, at indsatsen er fokuseret på at skabe fremdrift, for borgerne er ofte i en uholdbar situation både økonomisk og socialt. De har brug for vished om deres fremtid og deres økonomi, og de har brug for hjælp til at håndtere de problemer de lever med. Det kræver en tro på borgerens kompetencer, at man støtter borgeren i at handle selv og at man er tilgængelig når borgeren har brug for hjælp. Men vi ved også fra forskningen, at det er afgørende at indsatsen tager hensyn til alt det borgeren ikke kan. At der er en respekt for, hvad borgerens funktionsnedsættelser eller sociale problemer betyder for livsførelsen. At en borger der har voldsom angst kan have svært ved at tage bussen. At en borger med misbrugsproblemer kan have en meget ustabil livssituation. Det betyder, at indsatsen bliver nødt til at tage afsæt i den livssituation borgeren er i, og understøtte borgerens livsmestring igennem individuelt tilrettelagte indsatser. Når det går dårligt i beskæftigelsesindsatsen betyder en manglende forståelse for de problemer borgeren kæmper med at der opstår mistro til borgeren og modvilje mod at lytte til borgerens behov.
Når beskæftigelsesindsatsen fungerer godt, så beskriver borgerne at de har indflydelse, at de oplever at indsatserne giver mening for dem, at der er sammenhæng i indsatserne på tværs, men også over tid så man har kontakt til de samme professionelle over længere tid. Når indsatserne fungerer godt, er de individuelt tilrettelagt ud fra et fagligt kendskab til de problemer borgeren lever med (fx misbrug, autisme, angst, PTSD). Og borgerne beskriver også, at der er fremdrift. Man bliver ikke parkeret på kontanthjælp men får hjælp til at komme nærmere arbejdsmarkedet eller en varig forsørgelse.
I nedlægningen af jobcentrene er der formuleret et krav om at spare tre milliarder. De besparelser jobcentrene allerede er pålagt som følge af Arnepensionen betyder, at mange indsatser til udsatte borgere bliver nedlagt. Når beskæftigelsesindsatsen nu står overfor et langt større sparekrav, er det vigtigt at være opmærksom på, at rigtig meget socialt og sundhedsfagligt arbejde med udsatte borgere er organiseret eller lagt ind i beskæftigelsesindsatsen. Barberer vi disse indsatser væk, står udsatte borgere med langt færre muligheder for hjælp. I mine interview hører jeg borgere fortælle om konkrete indsatser, der har været afgørende for deres forløb. For eksempel et kursus i smertehåndtering, der har gjort det lettere for dem at mestre et liv med kroniske smerter.
Beskæftigelsesindsatsen skal sættes fri, men det skal ikke bare være en negativ frihed fra krav, det skal også være en positiv frihed med muligheder for individuelt tilrettelagte indsatser der sikrer udsatte borgere støtte og en plads i fællesskabet – om det så er på eller uden for arbejdsmarkedet.
Merete Monrad er medlem af Social Kritiks redaktion og medarrangør af et fyraftenarrangement 2023-01-17 om jobcentrenes fremtid (se slides)
