november 2025
Kommunalvalg – kommunal selvbestemmelse
30-års jubilæumsnummeret er open access i arkivet
introduceret af Aske Tybirk Kvist – medlem af bestyrelsen for Forum til fremme af social debat
Det er nok ikke gået nogen af vores læseres næse forbi, at kommunalvalget løber af stablen på tirsdag. Selvom kommunalpolitik ikke fylder meget i omnibusmedierne i det daglige, så har der de sidste par måneder været stort fokus på nærdemokratiets, vigtigheden af at stemme netop i år og din stemmes betydning.
P3 opfordrer til, at man brevstemmer, fordi kommunalvalget i år falder sammen med en fodboldlandskamp. Derfor er værterne bekymrede for, hvad deres lyttere vil forvalte et valg, der ikke blot står mellem rød eller blå, men mellem at stå i lang kø efter arbejdsdagen på deres lokale skole for at sætte et uovervejet kryds eller om de hellere vil stå i fadølskøen ved storskærmsarrangementet med vennerne.
Dette dilemma opleves måske ikke så aktuelt for ret mange medlemmer af Forum for Fremme af Social Debat eller abonnenter og nyhedsbrevsmodtagere fra Social Kritik. Når vi diskuterer kommunalvalg, så virker det som om, at styrkeforholdet mellem parkeringspladser, bedre børneomsorgsarbejde, grøn omstilling, bedre vilkår for udsatte osv. rykker sig lidt fra valgkamp til valgkamp, men at emnerne sjældent er nye. Måden vi taler om det på ændrer sig dog.
Derfor har vi søgt på kryds og tværs af vores digitaliserede arkiv for at finde et relevant historisk perspektiv på den aktuelle dagsorden, men det viste sig at føre ned i et social kritik-kaninhul, som vi gerne vil invitere jer med ned i.
Tilfredshed varierer voldsomt
Når 102.897 danskere svarer på, hvor tilfredse de er med den måde, deres kommune er blevet drevet på, tegner der sig et broget billede.
I Gentofte og Holbæk er over 60% tilfredse. I Odsherred, Frederikshavn, Lolland og Randers er over 40% utilfredse.
Samtidig mener 53% af vælgerne i Læsø, at “borgerinddragelse og nærdemokrati” er kommunalvalgskampens vigtigste tema.
Men hvad betyder det egentlig, når politikere lover “mere nærdemokrati” og “beslutninger tæt på borgeren”, og hvad er præmissen, når borgere skal vurdere om deres kommunalpolitikere driver butikken godt nok? Og hvad taler vi om, når vi taler om kommunal selvbestemmelse?
Den blå bølges begreber
I artiklen ”Smagen af selvbestemmelse: Moderniseringen af den offentlige mening” fra 1992 gør Nils Bredsdorff opmærksom på, at der er opstået en ny diskursiv bølge, som vi i dag taler om som det selvfølgeligste. Hans artikel drejer sig om opblomstring af blålig toning af begreber:
“Blåt som et udtryk for vor tids mixture af ny-liberalisme og ny-konservatisme. Med andre ord: en artikel om “de blå” (kampagne)begreber og deres politiske magi. Modernisering, fornyelse, privatisering, regelforenkling, selvforvaltning, afbureaukratisering m.v., alt holdt i blåt.”
I dag bruges disse begreber på tværs af det politiske spektrum, men toningen fra det nyliberale og ny-konservative moderniseringsparadigme er med tiden blevet mindre tydelig. Begrebernes magiske plusværdi har imidlertid stadig bred appel.
Bredsdorff sporede disse begrebers genealogi tilbage til 1980’ernes moderniseringsprogrammer. Hans analyse viser, hvordan Schlüter-regeringen brugte ord som “selvforvaltning”, “decentralisering” og “lokalt ansvar” til at gennemføre en grundlæggende ændring af det offentlige.
Han kaldte det “begrebernes magi”: Selvforvaltning kunne samtidig betyde øget demokrati og færre ressourcer. Det lovede “beslutninger nær borgeren” – mens det styrkede central styring. Det talte om “lokalt ansvar” – men ofte var det ansvar for at forvalte nedskæringer. Med tiden skriftede begrebet ifølge Bredsdorff nemlig smag:
”Selvforvaltningsbegrebet indeholder ingredienser af det nære og det gode, af decentralisering og demokratisering, af menneskeliggørelse og fjernelse af fremmedgørelse og industrisamfundets jag og pengestyring. Det sammenfatter dele af den direkte og stiltiende kritik af velfærdssamfundets fremmedstyring og overordnet planlægning, som fik sit første udbrud i 1973-valget. Samtidig ændrer dets betydningselementer vægt, det er konjunkturfølsomt. Således indeholder det i slutningen af firserne også smagsingredienser som markedsmæssiggørelse, lokal foretagsomhed og større vægt lagt på individet end på kollektivet. Selvforvaltning tendererer også til at blive forbundet implicit med geografisk bestemmelse af sociale grupper snarere end med traditionelle tværgående samfundsmæssige interessegrupperinger.”
Bredsdorffs genealogi viser altså, at selvforvaltning først har været et opgør med fremmedgørende velfærdsbureaukrati, og så siden er blevet brugt til at afmontere tværgående organiseret samfundsmæssig regulering. Paradokset er: Jo mere “selvforvaltning”, jo større er kommunerne blevet – og jo mindre gennemskuelige er beslutningsprocesserne for borgerne.
Kaninhullet går dybere: Historiens Aktualitet
I processen med at finde frem til gamle artikler, der er relevante i nutidens valgkamp, stødte jeg på noget andet overraskende og endnu mere meta: Vi har lanceret segmentet ”Det er ikke nyt at”, som noget nyt. Men det viser sig, at det faktisk heller ikke er nyt. For Bredsdorffs artikel i Social Kritik 154 er i forvejen en del af en genudgivelse. Sådanne erkendelser åbner digitaliseringen af arkivet op for.
Da Social Kritik i 2018 udgav jubilæumsnummer #154 med udvalgte artikler fra 30 års kritisk tænkning, valgte redaktionen at genoptrykke netop Bredsdorffs tekst fra 1992. Allerede dengang var pointen klar: Begreberne fra 1980’erne var stadig på dagsordenen i 2018.
Men kaninhullet går endnu dybere. For Jubilæumsnummeret åbner med spalten “Historiens Aktualitet“ – som viser sig (i hvert fald for mig, som ikke har fået læst bagkataloget forfra og bagfra endnu) at have været en fast del af Social Kritik siden tidsskriftets tidligste numre (mindst siden 1989). Spalten inviterer skribenter til at skrive “dagsaktuelt ud fra, bagom og/eller hen over” gamle tekster.
I 1989 var det K.K. Steinckes tanker om “raceforbedring” fra 1920, der blev sat i relation til datidens “fravalgsdebatter”. Den bringes i temanummeret fra 2018 sammen med Bredsdorffs analyse fra 1992, der blev genoptrykt i lyset af tidens debatter om modernisering og effektivisering.
Selv konceptet med at vise at “nye” debatter har gamle rødder – er altså ikke nyt. Det er åbenbart en del af Social Kritiks kerneværdi fra starten: At forstå nutiden kræver historisk bevidsthed.
40 år senere
Nu – i 2025, 40 år efter moderniseringsprogrammerne – gentager kommunalvalgskandidaterne de samme løfter. Kommunerne er blevet større, mere “effektive”, mere “selvforvaltende”. Men borgernes tilfredshed varierer voldsomt, oplevelsen af indflydelse på kommunale anliggender er blandet og debatterne om nærdemokrati lyder forunderligt bekendte.
Det er ikke nyt at love nærdemokrati. Det er heller ikke nyt at genoptrykke kritikken af løfterne. Det er så heller ikke nyt at påpege, at det ikke er nyt.
Tidlig julegave
I anledning af valgkampen og den debathunger, som måske opstår, når valgplakaterne er taget ned, giver vi en gave til jer alle: Vi har gjort hele jubilæumsnummer #154 frit tilgængeligt online. Her finder I Bredsdorffs analyse sammen med andre klassikere fra Social Kritiks første 30 år – tekster der viser, at mange af nutidens “nye” debatter har lange historier.
Alt godt kommer til dem, der venter. Digitaliseringen af Social Kritiks fulde bagkatalog er i gang – vi har digitaliseret og gjort alle artikler fra i dag og tilbage til år 2000 tilgængelige og søgbare. Der venter flere guldgruber i arkivet – og måske opdager vi, at endnu flere af vores “nye” debatter har rødder, vi havde glemt.der, vi havde glemt.
PS. I 2028 fylder Social Kritik 40 år – så gentager vi Benny Lihmes jubilæumsidé med at genoptrykke gamle og nyere artikler. Har du et bud ud fra minder eller friske kig i arkivet? Skriv gerne et ønske om, hvilken historisk artikel, du synes vi skal tage med i næste jubilæumsnummer (gerne fra 00’erne eller efter 2018)