december 2025
Parallelsamfundslovgivningen, retssager anno 2025
arkivartikel introduceret af Morten Tarp
advokat og forfatter til artiklen “Retssager om 2018-lovpakken” (nu open access)
Artiklen fra december 2021 er i høj grad stadig aktuel
Social Kritik nr. 164 december 2021 var et temanummer om parallelsamfund. Det nummer af tidsskriftet indeholdt blandt andet en artikel om de retssager, som dengang verserede om parallelsamfundslovgivningen (“ghettoloven”). Mange af sagerne verserer stadig ved de danske domstole, fordi de undervejs er blevet sat i bero, indtil der kommer en afgørelse fra EU-Domstolen.
EU-Domstolen har meddelt, at afgørelsen offentliggøres torsdag den 18. december 2025. Redaktionen har i den anledning udvalgt den pågældende artikel fra december 2021 til at være “månedens arkiv-artikel” i december 2025.
Men hvad handler “ghettoloven” og de verserende sager egentlig om? Det opsummerer Morten Tarp her:
Præjudicielle sager ved EU-Domstolen
EU-Domstolen (og tilhørende instanser) kan behandle sager mellem EU og medlemsstater, og mellem medlemsstater, virksomheder eller borgere. Sagerne kan være direkte søgsmål eller præjudicielle sager.
De aktuelle sager om parallelsamfundslovgivningen ved EU-Domstolen er præjudicielle sager. Det betyder, at sagerne er begyndt ved og stadig verserer ved en national domstol, som under sagernes forløb har henvendt sig til EU-Domstolen med nogle konkrete spørgsmål, fordi sagerne vedrører EU-regler. En præjudiciel sag bliver således et intermezzo i den oprindelige retssag, som fortsætter ved den nationale domstol efter den præjudicielle behandling ved EU-Domstolen.
Et skift fra statistisk kortlægning til juridisk forskelsbehandling
Det centrale begreb i parallelsamfundslovgivningen er kriteriet »ikke-vestlig« i almenboligloven 61 a, stk. 2: »Ved et parallelsamfund forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., (…)«.
Dette begreb gav oprindeligt blot en statistisk opdeling af mennesker og lande, så man kunne aflæse nogle samfundstendenser i forhold til befolkningsgrupper. Den store ændring blev iværksat, da politikerne i 2018 med parallelsamfundslovpakken knyttede kriteriet »ikke-vestlig« til borgernes retsstilling. Nu blev opdelingen i os og dem brugt til juridisk forskelsbehandling.
Parallelsamfundslovgivningen og EU
Et grundprincip i EU er fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Kravet om fri bevægelighed har hen over årene medført, at EU har fastsat nogle regler mod diskrimination af borgere, fordi enkelte lande fortrinsbehandling af egne borgere kan hindre fri bevægelighed. Ved EU-Rådets direktiv 2000/43 blev medlemsstaterne pålagt at fastsætte lovregler mod diskrimination.
Dette er grundlaget for den danske lov 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling, og af denne lovs § 3, stk. 1, fremgår: »Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.«.
Forelæggelse for EU-Domstolen
I retssagerne om parallelsamfundslovgivningen har beboerne påberåbt sig en række grundrettigheder, herunder EU-direktivet og den danske ligebehandlingslov. Beboernes synspunkt er, at kriteriet »ikke-vestlig« i parallelsamfundslovgivningen er i strid med disse grundrettigheder.
Østre Landsret besluttede derfor i juni 2023 at henvende sig til EU-Domstolen med to spørgsmål:
- Hvorvidt befolkningsgruppen »indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande« i den danske almenboliglov er omfattet af begrebet »etnisk oprindelse« i EU-direktiv 2000/43.
- Om lovens ordning – hvis første spørgsmål besvares bekræftende – udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling.
I september 2024 afholdt EU-Domstolen et retsmøde med mundtlige indlæg fra de involverede parters advokater. Ved retsmødet deltog 15 dommere, hvilket afspejler, at sagen indeholder vigtige juridiske spørgsmål.
Et af synspunkterne fra beboernes modparter (den danske stat m.fl.) har været, at befolkningsgruppen »ikke-vestlige« personer er en etnisk mangfoldig gruppe, at gruppen derfor ikke kan være omfattet af begrebet »etnisk oprindelse« i EU-direktiv 2000/43, og at gruppen dermed ikke er beskyttet af EU-reglerne mod diskrimination.
Generaladvokatens udtalelse
Til en sag knyttes en af EU-Domstolens generaladvokater, som blandt andet afgiver en udtalelse, der skal fungere som en analyse af sagens jura og en anbefaling til domstolen af en afgørelse.
I februar 2025 afgav generaladvokaten for denne sag en udtalelse, som er meget klar og stringent, og hendes konklusion er, at befolkningsgruppen »indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande« er omfattet af begrebet »etnisk oprindelse« i EU-direktiv 2000/43, og at ordningen i den danske almenboliglov udgør direkte forskelsbehandling.
Links til udtalelsen:
https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2025-02/cp250018da.pdf
https://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?num=C-417/23
Generaladvokaten påpegede blandt andet, at selv om »ikke-vestlige« personer er en etnisk mangfoldig gruppe, er det, der forener denne gruppe, ikke en række fælles faktorer, der skaber et »etnisk tilhørsforhold« inden for denne gruppe, men snarere den danske lovgivers opfattelse af, at denne gruppe ikke besidder de samme karakteristika som den anden gruppe, de »vestlige« personer.
Hvis EU-Domstolens afgørelse den 18. december 2025 ligger på linje med generaladvokatens udtalelse vil det betyde, at begrebet »ikke-vestlig« ikke må bruges i dansk lovgivning til at fastsætte retsvirkninger, fordi det vil udgøre direkte forskelsbehandling i strid med EU-reglerne.