Debat

Retten til psykologbehandling 

Januar 2025

DEBAT: Om den mulige diskrimination af autistiske voksne, når der er usikkerhed om sektoransvaret mellem social- og sundhedssektoren

af Janni Lund Christensen

I en velfærdsstat som den danske er idéen om, at alle borgere har lige ret til psykologbehandling, central. Men er det virkelig tilfældet for alle? For normaltbegavede autistiske voksne er virkeligheden langt mere kompleks, især når de møder specifikke udfordringer i adgangen til nødvendig behandling. 18 år efter strukturreformen er tværsektorielt samarbejde stadig en stor udfordring, og manglende viden samt praksislogikker baseret på forældede forforståelser om autisme bidrager til usikkerhed om sektoransvaret, når behandlingsansvaret for denne målgruppe skal fastlægges.

En fragmenteret tilgang til behandling
For autistiske voksne er det ikke nok at have et behandlingsbehov, de skal også navigere i et system, hvor love og forvaltningsstrukturer på tværs af sektorer (socialsektor og sundhedssystem) ikke altid arbejder sammen. Når de søger hjælp, møder de regler og rammer, som ikke tager deres specifikke behov tilstrækkeligt i betragtning. En autistisk voksen kan for eksempel blive afvist i sundhedssektoren alene på grund af en autisme diagnose, men også få afslag på behandling i socialsektoren, fordi lovgivningen ikke giver mulighed for at bevilge specialiseret psykologbehandling, hvis der findes behandling efter anden lovgivning.

Et konkret eksempel: En autistisk kvinde søger hjælp til behandling af traumer fra senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Kommunen afslår at bevilge hjælp til behandling, fordi der findes et behandlingstilbud i psykiatrien. Men psykiatrien afslutter hende hurtigt med argumentation om at hendes symptomer er relateret til hendes autisme, og derfor falder hun udenfor rammerne for hospitalsbaseret psykiatri. Her opstår en form for “juridisk og sektormæssig forvirring”, som betyder, at den autistiske kvinde ikke kan få en nødvendig behandling.

Manglende dobbeltekspertise
En stor udfordring for behandlingen af voksne med autisme er manglen på det, man kalder “dobbeltekspertise” – viden om både autisme og de specifikke tilstande, der skal behandles. For autistiske voksne er terapeutisk behandling af f.eks. traumer, angst eller depression langt mere kompleks, og autismens grundlæggende træk fordrer en specialisering af kommunikationsform og behandling. Desværre mangler mange fagprofessionelle i både social- og sundhedssektoren denne nødvendige dobbeltekspertise.

Er det diskrimination?
Kan man kalde det diskrimination, at autistiske voksne får afslag på nødvendig psykologbehandling, alene fordi de har en autisme diagnose? Diskrimination defineres som negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme rettet mod enkeltindivider eller grupper. Hvis autistiske voksne bliver behandlet anderledes, alene på baggrund af deres diagnose, vil denne forskelsbehandling betyde, at de ikke får den samme behandling som andre borgere, og i værste fald, at de bliver ladt i stikken, fordi de enkelte sektorer peger på hinanden og ser den anden vej.

Lovgivningens rolle i adgangen til behandling
Selvom der er politiske intentioner om lige adgang til behandling, betyder lovgivningens fragmentering og de forskellige ankesystemer, at adgangen til behandling bliver uens. Mange steder mangler der klare retningslinjer for, hvordan man skal møde autistiske voksne i behandlingssystemet.

Fravær af kliniske retningslinjer for udredning og behandling af autistiske voksne samt en National Autisme Handleplan bidrager til kompleksiteten. Dette til trods for at sådanne retningslinjer eksisterer for andre diagnoser som f.eks. ADHD. Uden klare retningslinjer kan sektorerne fortolke og håndtere behandlingen meget forskelligt, hvilket skaber forvirring og ulighed for den enkelte borger.

Forslag til forbedring
For at sikre, at autistiske voksne får den nødvendige behandling, er der flere skridt at tage:

  • Bedre koordination mellem sektorerne: Der er behov for et tættere samarbejde mellem social- og sundhedssektoren. En fast koordinator der arbejder i grænsefladen mellem sektorerne, kan sikre et konfliktfrit samarbejde og hjælpe med at sikre, at ingen borgere falder mellem to sektorer.
  • Dobbeltekspertise hos behandlere: Det er nødvendigt at sikre, at behandlere i både social- og sundhedssektoren besidder viden om både autisme og de specifikke belastningstilstande, der er behandlingskrævende.
  • Klarere lovgivning: En præcisering af, hvilken sektor der har ansvar for varetagelsen af autistiske voksne med behandlingskrævende tilstande, kan skabe større gennemsigtighed og ensartethed i adgangen til psykologbehandling.
  • Øget offentlig viden: En del af løsningen vil være at øge befolkningens viden om autisme og de specifikke udfordringer, som autistiske voksne møder. Den øgede synlighed af indefra perspektiver fra autistiske voksne på SoMe og i litteraturen er et skridt i denne retning, og det bidrager til at skabe større forståelse og accept.


Konklusion
Der er stadig store strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer, der gør det svært for autistiske voksne at få den nødvendige psykologbehandling i Danmark. Det fører til, at denne gruppe oplever en forskelsbehandling i adgangen til nødvendig behandling, hvilket må opfattes som diskrimination. For at løse problemet kræves en koordineret indsats, der tager højde for både lovgivning, faglig viden og samarbejde på tværs af sektorer. Hvis vi ønsker en velfærdsstat, der lever op til idealet om lige adgang til psykologbehandling for alle borgere, må vi tage de nødvendige skridt for at sikre, at også autistiske voksne får den terapeutiske behandling, de har behov for.

Janni Lund Christensen
Cand.soc. i socialt arbejde
Specialpædagogisk konsulent & VISO-specialist
Center for Autisme, Incita

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *