Seneste udgivelse

Social Kritik #173 – Psykiatri

Temanummeret gør op med et individualiseret blik på psykisk sygdom ved at sætte fokus på brugeres sociale interaktioner, pårørendes erfaringer og peer-medarbejderes rolle i psykiatrien.

Om seneste udgivelse

All I want for Christmas …

Det skal slås fast med det samme at vores hjerter bløder for børn der vokser op i fattigdom og de forældre der kæmper med at få et liv til at hænge sammen med meget begrænsede ressourcer. Men det betyder ikke at vi mener at pengene skal tages fra andre meget sårbare grupper. Men det er lige hvad der sker med den nye kontanthjælpsaftale; man tager penge fra en meget sårbar gruppe, nemlig unge der lever med psykisk sygdom og omfordeler til en anden meget sårbar gruppe; børn i fattigdom. Når aftalen er helt udrullet drejer det sig om 4000 kr. månedligt man tager fra de unge der lever med psykisk sygdom. Det er et anseligt beløb.

Det er i sig selv noget sjusk at omfordele ressourcer mellem de grupper i vores samfund der har mindst og er allermest presset socialt, psykisk, økonomisk altså de grupper der er i allermest fare for alvorlig marginalisering og mistrivsel på et niveau, vi end ikke helt forstår. Vel og mærke mens man de sidste omkring 20 år har favoriseret de rigeste 10% af vores befolkning ved skattereformer. Men hykleriet bliver endog værre, når aftalen kigges efter i sømmene. For når de politiske løfter til de fattige børn, har været igennem kløgtige talknusere, så viser det sig at tidsperspektivet for indfasningerne for hjælpen til børn i fattigdom er så langt, at det næsten er ligegyldigt og regeringens måde at regne på kritiseres som temmelig kreativ. Det lugter mistænkeligt meget af spin-politik.

At reformen også rammer grupper af ’indvandrerkvinder’ særlig hårdt, kan det næsten ikke rigtig betale sig at nævne, for vi er efterhånden vænnet til, at det åbenbart er rimeligt at vi som samfund kan behandle lige den gruppe af mennesker, som vi vil og det er bedst hvis vi behandler denne gruppe dårligt. Så de rigtig kan lære det. Det er problematisk på et niveau så det burde overdøve alle de andre diskussioner, men det gør det ikke, som det er nu.

Det er svært at styre og regulere et land, alle kan ikke være glade hver gang, der er gynger og karruseller, helt sikkert, men kan vi ikke lade være med at omfordele mellem dem der har allermindst, bare en gang imellem? Hvornår skal vi omfordele mellem dem der har meget og dem der ikke har meget? Er det ikke det der er den oprindelige pointe med et velfærdssamfund?

En mere fair og ikke mindst modig omfordeling i velfærdens oprindelige ånd er vores ønske til jul.

20+ årgange online

For medlemmer og abonnenter

De seneste fire årgange af Social Kritik er udkommet på tryk OG online med skærmbladring, søgning mm.

Nu er også årgangene 2003-2020 på web
– som 1000+ enkeltartikler. Log ind og læs!

PS. Mange printudgaver tilbage til 1988 er stadigvæk på lager – og på vej på nettet:)