Migrantarbejderes vilkår i Danmark i dag gør det tydeligt, at vi stadig er langt fra at have et fair arbejdsmarked. Forskere peger på, at vi har et opdelt arbejdsmarked, hvor migrantarbejdere og danske statsborgere møder helt forskellige arbejdsvilkår og finder ansættelse i helt forskellige positioner. Realiteten er således, at nogle migrantarbejdere i Danmark møder et arbejdsmarked, hvor den sundhedsmæssige, økonomiske, civile og sociale beskyttelse vi ellers bryster os af, i praksis er fraværende. Som en af migrantarbejderne, der er interviewet i Borello’s (2025) PhD-afhandling Struggling against precarity, udtrykker det:

”When I came to Denmark five years ago and I saw the [migrants] working and what the conditions are, and I heard all they talk[ed about] when they came home and stuff – I couldn’t believe it’s Denmark! I couldn’t believe it’s Europe!”

Men det er Danmark – et af verdens mest organiserede arbejdsmarkeder med en høj grad af fagforeningsmedlemsskab, som står over for markante udfordringer med at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for migrantarbejdere. Det sætter vi fokus på i dette nummer af Social Kritik.

Man kunne jo ønske sig, at der var flere stemmer i ordentlige vilkår for migranter her i landet, end der er i at holde migranter ude af landet. Men vi er ikke naive. Vi ønsker os i stedet større bevidsthed om undersiden af det danske arbejdsmarked og dermed større politisk vilje til at bruge ressourcer på at sikre migrantarbejdere ordentlige arbejdsvilkår, mindsket afhængighed af deres arbejdsgiver, viden om egne rettigheder og bedre muligheder for at gøre disse rettigheder gældende.

For at forbedre migrantarbejderes vilkår har vi brug for mere viden, og migrantarbejdere i udsatte positioner kan være svære at nå. Med dette nummer af Social Kritik ønsker vi derfor at bidrage med viden om migrantarbejderes arbejdsvilkår og møde med det danske system.