AI’tvivl

DEBAT: 2×2 forsider og billedkunstnere

Social Kritik 2022-3 og KATALOG – Journal of Photography & Video 2022-2
Seneste udgaver af to danske tidsskrifter

Jamen, den ene forside må da være frembragt med et AI-værktøj som DALL·E 2 eller Midjourney…. efter at den første er blevet høstet på nettet og “spist” af det pågældende værktøjs maskinlæring, som så har skabt den næste – eller hvad? Langt ude, men sådan kan man godt komme til at tænke efterhånden, efter at især ChatGPT har skabt en ny bevidsthed og en ny tvivl om den slags værktøj til tekst og billeder.

Det er dog ikke tilfældet, tør jeg godt love – efter at ha været involveret i produktionen af begge de to tidsskrifters seneste udgaver, men uden at have noget med forsiderne at gøre!

At vi meget snart bliver endnu mere åbne over for den slags mærkværdigheder – eller i det mindste bevidste om muligheden af slige frembringelser – skyldes nok især lanceringen af ChatGPT, som kan sprøjte overbevisende og kunstfærdigt formulerede tekster ud som mere eller mindre troværdige bud på alt muligt. Ikke noget AI’en har lært eller syntetiseret, men “blot” stokastisk beregnede ordkæder uden nogen…. intelligens. ChatGPT tog alligevel verden med storm i februar, og tilsvarende billedtjenester betog og bedrog os allerede sidste år. Man kan endda bede dem udtrykke sig i bestemte genrer eller i en bestemt kunstners stil.

“Snyd” er der vel dog kun tale om, hvis nogen smider et værk på disken og påstår at have lavet sin egen, unikke frembringelse – men reelt har ladet et onlineværktøj generere en illustration, et værktøj som endda er trænet på andres billeder.

Ville jeg overhovedet have tænkt over sammenfaldet, hvis ikke begge forsider havde haft gul som bærende farvetone? Begge slår dog også et robottema an ved at spille på kameraet som hoved, men alligevel…
Det kom jeg til at tænke over her ved forårets komme, hvor @systemaddict delte en melding fra Bing Chat, som fast i mælet erklærede, at Morten Schelde har lavet de billeder, der blev beskadiget under opbevaringen på Aveny-T. Den er efter sigende trænet af Microsoft med samme sprogmodel som ChatGPT.

Det er så disse billeder, AI bot’en ifølge dens “resultater” tilskrev Morten Schelde – men som er malet af Allan Bestle! Malerens navn undlod Jyllands-Postens politiske redaktør at oplyse, da han tweetede om historien i JP samme dag – der skal jo være noget at klikke for og betale for:

Hvor det første eksempel med forsiderne blot er pudsigt, er det andet mere foruroligende. ChatGPT og lign. tager ikke mange forbehold – men er blot klar med nye bud, hvis den bliver udfrittet. Vil man vide, hvor sikker den nu er på at billedet er lavet af Morten Schelde, så skal man være klar i mælet – og være klar til et svar udtrykt i procent – ellers er det ikke en tvivl der vil komme til udtryk.
Men tvivlen er jo også noget værre noget… der stammer fra kolde hjerter. Det ved vi fra Drachmanns midsommersang. Kolde hænder. Kolde hjerner.
Eller er det omvendt, at den cartesianske tvivl netop er det, der gør dig menneskelig – tvivlens nådegave? Jeg er i tvivl.

Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at henholdsvis Sille Haahr-Aasmul og Onorato & Krebs har haft fingrene på knapperne bag de to skønne forsider. Og at de ikke ser kameraet som et robotudstyr og heller ikke betragter fotografers arbejde som en rent registrende aktivitet – selv om alle rumligt navigerende, fysiske robotter er udstyret med et kamera.

AI-udviklingen vil få store konsekvenser for en række brancher, adskillige jobtyper vil forsvinde eller skrumpe ind. Samtidig kan udviklingen få en række andre sociale konsekvenser – nogle positive, nogle negative. Hvad er de tænkbare konsekvenser af at have en fast chat-partner installeret i dit liv? En der sludrer løs og ikke i udgangspunkt giver udtryk for tvivl?

Det er svært at forstå, hvad techgiganterne har gang i – bortset fra at det atter handler om magt og især penge. En kendt teknologikritiker er desuden overbevist om, at de erklærede etiske principper for AI-træning er overtrådt: Alexander Hanff blev erklæret død af ChatGTP – der serverede ikke-eksisterende netnyheder som belæg for påstanden. Skræmmende læsning her.

Lige så nemt det er fejlagtigt at betragte fotografering blot som mekanisk registrering, lige så nemt er det måske at forestille sig en fremtid, hvor grupper i samfundet vil stille sig tilfreds med halve eller kvarte, men velformulerede “sandheder” leveret af et generativt AI-værktøj?

Vi ved udmærket, at fotografier kan manipuleres, men på gennemskuelige og kausale måder. Der er pillet ved noget. Men snart vil vi skulle søge meget målrettet efter facts på nettet for at sikre, at informationen ikke er leveret af et statistisk værktøj, der blot har taget bestik af, hvad der gennemsnitligt plejer at blive svaret på din forespørgsel, som måske kan være noget andet i morgen. Så skal faglig viden konkurrere med gennemsnitsudsagn på nettet om ethvert emne. Og hey, i demokratier bestemmer flertallet jo?