Kommende numre & calls

På vej er bl.a. følgende temanumre og calls
– du kan bidrage, evt. ved at abonnere eller blive medlem!
(tre årlige udgivelser samt arkivadgang)

2025-2 / september, nr. 175

Modstandsformer

Social Kritik udforsker modstandsformer, og hvordan de manifesterer sig i en stadigt mere bureaukratiseret og kontrolleret verden.

Stillet over for “wicked problems” og dystre fremtidsscenarier tyder meget på, at traditionelle former for politisk deltagelse og modstand ikke længere opleves som meningsfulde eller tilstrækkelige.

Temanummeret vil tilbyde nye perspektiver på, hvordan vi kan forstå og navigere i en verden, hvor modstand både kan være synlig og skjult. Hvordan kan der overhovedet ydes modstand i 2025? Kan det overhovedet betale sig?

2025-3 / december, nr. 176

Migrantarbejdere og transnationalt socialt arbejde

Migrantarbejdere der kommer til Danmark for at arbejde i lavtlønnede jobs møder ofte et barskt arbejds- og hverdagsliv. Mange oplever prekære og nedværdigende arbejdsvilkår, ringe løn og nogle gange udnyttes deres sårbare position, og de udsættes for krænkelser, skadelige arbejdsvilkår og nogle gange endda vilkår der minder om tvangsarbejde.



Migrantarbejderes vilkår sættes sjældent til debat i offentligheden – ud over når store skandaler, ofte i byggeriet, bringes til offentlighedens kendskab. Med temanummeret ønsker vi at sætte fokus på levevilkårene for lavtlønnede migrantarbejdere – både dem der kommer til landet legalt og illegalt.