Tidsskrift for social analyse & debat

Om Social Kritik

Foreningen Forum til Fremme af Social Debat udgiver tidsskriftet Social Kritik som medlemsblad. Det er også muligt for ikke-medlemmer at abonnere. 

En uafhængig redaktion udkommer med bladet tre gange årligt både online og på tryk.

Formålet med forummets aktiviteter er at udbrede og løfte kvaliteten af den socialfaglige og -politiske debat og analyse i Danmark.

Social Kritik er omdrejningspunktet i forummets aktiviteter, som også indbefatter events, podcasts og konferencer. 

Tidsskriftet blev stiftet i 1988 og frem til 2020 udgivet af redaktør Benny Lihme, som døde pludseligt.

Siden har en ny bestyrelse og redaktionsgruppe relanceret tidsskriftet som medlemsblad og revideret foreningens vedtægter.

Hvem?

Medlemmer får online adgang til Social Kritik, herunder også live begivenheder og artikelarkivet, som er under opbygning.

Mod et forhøjet kontingent kan medlemmer også vælge at modtage Social Kritik som trykt eksemplar med posten.

Enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål, kan blive medlem.