Anbragte unge

SOLHAVEN-SAGEN – en case om mediernes betydning i den socialfaglige debat
Benny Lihme m.fl. / 162 – april 2021 / sværhedsgrad 1

Temanummer af Social Kritik (hele nummeret)

ANBRAGTE BØRN OG FÆLLESSKABER – SET SOM SOCIAL KAPITAL
Inge Marie Skaarup  / 134 – juni 2013 / sværhedsgrad 3

Artiklen beskriver, hvordan forskellige fællesskaber kan bruges som social kapital hos den anbragte samt de professionelles forpligtelse i dette arbejde. Der tales om fællesskaber uden for institutionen som værende vigtige og et supplement til arbejdet inden for institutionen – en helhedsorienteret indsats hvor fællesskaber uden og inden for institutionen indgår i det hele billede af arbejdet med de anbragte unge, og som de professionelle omkring dem har pligt til at sikre og fremme. Med udgangspunkt i Robert Putnams forståelse af fællesskaber som social kapital, forskellige undersøgelser og udpluk af serviceloven belyses ovenstående i artiklen.

DØGNANBRAGTE UNGE. OM PÆDAGOGIK OG PÆDAGOGER
Karin Pharès og Erik Sigsgaard / 139 – oktober 2014 / sværhedsgrad 1

Artiklen belyser, hvordan institutionalisering har en iboende kraft, struktur og logik, der er nedbrydende for den menneskelige udvikling hos unge anbragte. På baggrund af interviews med de unge kigges der nærmere på, hvilke forudsætninger der skal være til stede hos pædagogen og i de pædagogiske rammer for at hindre institutionaliseringen og i stedet fremme og opbygge de enkelte unges grundressourcer.

UNGES VEJE TIL OG FRA SIKRET ANBRINGELSE – EN BESKRIVELSE AF TRE FORLØBSTYPER
Ann Karina Henriksen / 164 – december 2021 / sværhedsgrad 2

Artiklen belyser hvordan der på anbringelsesområdet eksisterer et parallelspor, hvor sårbare unge belastes af uhensigtsmæssigt lange anbringelser under forhold, afskåret fra ’normale’ ungeaktiviteter og -fællesskaber.

HVAD KAN VI LÆRE AF TRADITIONELLE GRØNLANDSKE ANBRINGELSESMETODER?
Bonnie Jensen, Bo Morthorst Rasmussen, Anthon Sand Jørgensen, Lise Jönsson Koumaditis, Sikkersoq Mathæussen & Lene Mosegaard Søbjerg / 169 – september 2023 / sværhedsgrad 2

Artiklen afdækker nye og bedre måder, hvorpå man kan arbejde med anbringelser af børn. I det grønlandske civilsamfund er der lang tradition for, at børn når det er nødvendigt tager ophold hos slægt og netværk i kortere eller længere perioder. Artiklen argumenterer for, at udsatte børn, deres familier, de professionelle og samfundet kan have gavn af styrket inddragelse af slægt og netværk i det sociale og pædagogiske arbejde. Artiklen præsenterer i den forbindelse også tilgangen ’Familierådslagning’. Familie-og netværksrådslagsmetoden går kort fortalt ud på, at netværk i og udenfor familien skal inddrages og bruges aktivt før, under og efter anbringelser udenfor hjemmet.

MEN LET BLIVER DET ALDRIG!
Helmer Støvelbæk / 25-26 – maj/juni 1993 / sværhedsgrad 1 

Artiklen bygger på Helmer Støvelbæks samtale med en biologisk mor og en plejemor om vigtigheden af et godt samarbejde mellem de to under en anbringelse i familiepleje. Udgangspunktet er barnets trivsel og viden om sit ophav og hvordan dette kan underbygges med et godt forhold mellem den biologiske familie og plejefamilien.

INTERVIEW: ANBRAGTE BØRNS FORÆLDRE
Benny Lihme / 25-26 – maj/juni 1993 / sværhedsgrad 1 

Artiklen tager hul på nogle af de temaer der er repræsenteret i den bog Forældrelandsforeningen for Børne- og Ungdomsbistand (FBU) er i færd med at lave. Bogen skal skildre forældre til anbragte børns personlige oplevelser, tanker og følelser. I denne artikel interviewer Benny Lihme FBU’s formand Birthe Nielsen, en af hovedpersonerne bag bogen, om foreningens arbejde.