TEMAPAKKE MED ARTIKLER FRA SOCIAL KRITIK
Her er seks artikler om gentrificering. Som medlem eller abonnent, skal du være logget ind for at få adgang.
Hvis din uddannelsesinstitution har købt adgang, skal du være på jeres trådløse netværk for at få adgang.
Artiklerne ligger som PDF’er i en Dropbox så downloadhastigheden daler, hvis mange henter artiklerne samtidig.
Artiklerne må bruges til undervisning af skoler, som har købt adgang eller i henhold til gældende aftale med Copydan.
Klik på forsiden, hvis du vil se indholdsfortegnelsen for resten af nummeret, artiklen stammer fra.
Klik her hvis du vil læse om andre artikelpakker og brugen af dem!
DE UDSATTE FLYTTER MOD YDEROMRÅDERNE – HVEM SKAL GRIBE DEM?
Peder Meisner / 165 – april 2022 / sværhedsgrad 1
Artiklen er en form for kronik (partsindlæg) og er en kort artikel. Den beskriver og problematiserer en særlig konsekvens af gentrificering, nemlig det forhold at de mest udsatte borgere flytter – eller ‘skubbes’ – ud af byerne og hen til landkommunerne. Således diskuterer artiklen hvordan gentrificeringsprocesser, skaber ændrede levevilkår som fx stigende boligpriser, og hvordan disse ændringer skaber nye og andre problematikker.
ÅBENT BREV TIL STATSMINISTEREN
Henrik Valeur / 164 – december 2021 / sværhedsgrad 1
Artiklen fungerer som et brev til statsministeren og kritiserer det forhold at ministeren på den ene side mener at der mangler rummelighed overfor hjemløse i Danmarks store byer og hjemløshed skal bekæmpes, men på den anden side meget effektivt får lukket og opløst det flydende bofællesskab kaldet Fredens havn, der lå i Erdkehlgraven på Holmen. I den meget korte artikel diskuterer forfatteren spørgsmålet: hvem har ret til byen?
DARK DESIGN I BYENS RUM
Christian Langelund Hansen / 164 – december 2021 / sværhedsgrad 1
Artiklen handler om fjendtlig arkitektur eller Dark design, som er et greb der anvendes i mange byer verden over, til at regulere borgernes adfærd. Bænke med armlæn i midten, så bænkene ikke kan bruges til at ligge og sove på, metalpigge på riste for at undgå at hjemløse opholder sig der, er eksempler på dark design. Artiklen diskuterer denne form for regulering og udstødelse af meget ressourcesvage borgere, knyttet til den generelle urbane udvikling i Danmark. Artiklen beskriver konkrete situationer og problematikker med hovedbiblioteket i Aalborg og hjemløses og udsattes borgere brug af biblioteket som hovedcase. derfor optræder finurlige – ja næsten sjove – situationsbeskrivelser i artiklen.
AT FEJRE OG FRYGTE URBAN MANGFOLDIGHED
Helene Falkenberg & Rasmus Præstmann Hansen / 161 – maj 2020 / sværhedsgrad 3
Artiklen sætter skarpt på hvordan gentrificering skaber modsatrettede bevægelser i en by – i dette tilfælde København. I Mimersgadekvarteret på Nørrebro findes to urbane fænomener side om side. Det ene er ‘Superkilen’, som er et omfattende byfornyelsesprojekt og det andet er en visitationszone. Artiklen analyserer og diskuterer på baggrund af disse to fænomener, hvordan nogle typer af mangfoldighed opfattes som rigtige mens andre andre typer opfattes som forkerte – og endda farlige. Artiklen benytter begrebet intersektionalitet i analysen. Således introduceres dette teoretiske begreb gennem artiklen.
TERRITORIAL STIGMATISERING I DEN AVANCEREDE MARGINALITETS TIDSALDER
Loïc Wacquant / 135 – oktober 2013 / sværhedsgrad 3+
Loïc Wacquant er fransk filosof og teoretiker, han er ophavsmanden til begrebet om territoriel stigmatisering. Territoriel stigmatisering er en udvikling af begrebet om stigma (af Erving Goffman). Territoriel stigmatisering handler om den stigmatisering der kan følge af at bo et bestemt sted, i en ‘ghetto’ fx. Territoriel stigmatisering skabes og udvikles blandt andet i forbindelse med gentrificering. Denne artikel er en indføring i begrebet skrevet af Wacquant selv, artiklen er derfor en primærkilde og har et højt abstraktionsniveau.
TERRITORIALSTIGMATISERING – UNGES UFORMELLE LÆRING OG SKOLEN I DET POSTINDUSTRIELLE SAMFUND
Ove Sernhede / 118 – maj 2009 / sværhedsgrad 2-3
Artiklen handler om skoler i udsatte boligområder (benævnt storbyernes forstadsskoler i artiklen) med Sverige som case. Igennem artiklen præsenteres og benyttes det teoretiske begreb territoriel stigmatisering, i det diskussionen handler om stigmatiserede skoler. Udgangspunktet er, at unge fra storbyernes stigmatiserede skoler er at betragte som det nuværende skolesystems tabere. Forfatterne argumenterer for at at segregationen og stigmatiseringen af de udsatte bydele fører til “en lavere gennemsnitlig skole-præstation og en specifik omkostning for immigrantbørn, hvilket resulterer i både mindre skole-effektivitet og større uddannelsesulighed”. Forfatterne argumenterer samtidig for at de enkelte skoler lægger et kæmpe arbejde i at ændre denne tendens men de argumenterer også for at skolen ikke på egen hånd kan løse de problemer, den står over for. Som fx nye mønstre af ulighed og kløfter inden for uddannelsessystemet.