Kom til udgivelsesreception for vores Grønlandsnummer

30. oktober 2023 i København

TID: Mandag den 30. oktober, kl. 18:00-20:00
STED: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, København

Kom og fejr udgivelsen af Social Kritik nr. 169. Nummeret er blevet til i et samarbejde mellem Social Kritik, Center for Arktiske Studier på RUC og Ilisimatusarfiks Center for Arktisk Velfærd.

John Andersen og Steven Arnfjord har udgjort gæsteredaktionen, og sammen med en række forfattere skabt indholdet til temanummeret.

Vi har lagt i kakkelovnen til en reception lidt ud over det sædvanlige. Mød bl.a. nogle af forfatterne bag artiklerne, gæsteredaktionen, Social Kritiks redaktion og bestyrelsen for Forum til Fremme af Social Debat.

Aftenen byder bl.a. på velkomst ved formand Søren-Emil Schütt og ansvarshavende redaktør Mette Bladt, Talk ved Mille Bianco Schiermacher og sprøde toner fra DJ Aviaja, der er en dansk/grønlandsk Dj, producer og sanger. @Nørrebrew har været så søde at sørge for drikkevarer til alle.

Der er også mulighed for at købe det trykte tidsskrift samt nye limited edition Grønlandsplakater lavet af @ASAP Design.

Det vil være en hjælp for os rent praktisk, hvis du tilmelder dig receptionen på mail (kontakt@socialkritik.dk) eller vores LinkedIn-begivenhed, hvor du kan se hvem der ellers har tilmeldt sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *