Sociale effektinvesteringer – mulighed eller muligt monster?

DEBAT:
Impact-washing, målstyring og andre udfordringer

af Steffen Rasmussen, december 2023
Steffen Rasmussen
Indehaver af Center For Social Nytænkning og stifter af den prisvindende organisation Fundamentet

Jeg blev enormt glad, da jeg for nogle få år siden, en sen aften, fik et opkald fra Aarhus Kommunes økonomidirektør. Et utroligt venligt menneske ringede og meddelte, at et byrådsforslag fra SF i Aarhus var blevet vedtaget. Byrådet havde nu fået et betydeligt beløb til rådighed, der skulle investeres i sociale effektinvesteringer. Han spurgte, om jeg ville være med i bestyrelsen, hvor vi, sammen med et dygtigt sekretariat, skulle forvalte midlerne og investere dem i sociale formål.

Vores mål var at sikre vellykkede sociale initiativer, der kunne hjælpe de mest sårbare samtidig med, at vi, ved at realisere besparelser gennem disse sociale effektinvesteringer, kunne generere økonomisk afkast til fonden. Det ville jo så give os mulighed for fortsat at investere mange år frem i tiden.

Nå, det er sociale effektinvesteringer, meget kort fortalt til den udenforstående.

Selvfølgelig takkede jeg ja til muligheden, som jeg den dag i dag er meget taknemmelig for, at jeg fik. Det var på alle måder en fornøjelse at være en del af det, og ikke mindst fordi samarbejdet var så godt. Jeg måtte desværre forlade rådet, da jeg blev tilbudt en plads i Lind Foundation og ikke kunne have begge hverv samtidig.

Siden da er sociale effektinvesteringer vokset støt i hele landet. Flere kommuner har fulgt efter, og senest har en bred politisk aftale sikret yderligere midler til den sociale investeringsfond. Hele 3,5 mio. kr. i 2025, 11,4 mio. kr. i 2026 og 8,1 mio. kr. i 2027 er blevet afsat.

- jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. 
Alligevel kan jeg ikke lade være med også at få lidt uro i maven af og til

Et af de mest betydningsfulde effektinvesteringer, som jeg har været involveret i, nemlig "Ung i fokus," hvor vi i Aarhus Kommune har reduceret antallet af sager blandt de medarbejdere, der arbejder med de mest udsatte unge, blev udviklet på denne måde. Så jeg er ikke blind for de enorme muligheder, sociale effektinvesteringer kan skabe. Jeg kunne nemt fremhæve de positive aspekter ved sociale effektinvesteringer, men min oplevelse er også, at tendensen i “branchen” er at tale meget højt og hurtigt om, hvor fantastisk det er - uden også at være helt åben og transparent omkring faldgruberne.

Så, jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. 
Alligevel kan jeg ikke lade være med også at få lidt uro i maven af og til:

Farerne lurer lige om hjørnet - de tre største risici

Jeg har netop selv siddet med i flere af møderne, og jeg følger udviklingen på området tæt. Derfor må jeg også erkende, at der er en række udfordringer, som vi undlader at tale åbent og ærligt om. Derved går vi glip af muligheden for at identificere og håndtere mulige udfordringer i god tid.

I mine øjne er der en reel risiko for, at vi er ved at bygge noget med gode intentioner og muligheder, der i fremtiden kan udvikle sig til et regulært “monster”. Som med så mange andre ting, f.eks. magt, kunstig intelligens, sociale medier og politik, er det afgørende at anerkende farerne fra begyndelsen og etablere rammer og mekanismer for at forhindre “korruptionen” af det gode, vi skaber.

Der er tre åbenlyse udfordringer, som jeg undrer mig over, at vi ikke taler højere om:

  1. Der er meget lidt økonomisk afkast i indsatser for de mest udsatte mennesker. Dette indebærer, at i takt med at sociale effektinvesteringer over årene gradvist erstatter traditionel velgørende fondsuddeling, vil projekter, der ikke direkte flytter mennesker fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse, skulle kæmpe mere for at tiltrække støtte og investeringer, da de ikke genererer betydelige økonomiske afkast.
  2. Mange støttede projekter har konkrete mål, der afgør deres fortsatte støtte og effektinvesteringer. Når et projekt er i fare for ikke at opnå disse mål, kan projektledere og organisationer være tilbøjelige til at presse borgere og personale unødigt hårdt for at opnå målene. Faktisk kræver det et meget stærkt forankret værdisæt og moralsk kompas, ikke at gøre det ubevidst. Helt konkret kan et projekt have en målsætning, der skal opfyldes om at få x antal i job eller uddannelse inden for en periode. Hvad sker der, hvis man ved periodens udløb er forholdsvist tæt på målet, men godt ved, at man ikke når det, medmindre man presser nogle borgere uhensigtsmæssigt?
  3. Impact-washing. Nogle organisationer kan hævde at opfylde bestemte sociale mål for at tiltrække eller opretholde investeringer, men i virkeligheden kan de måske ikke løfte opgaven til fulde, og måske er nogen mere fokuserede på at sikre lønnen end missionen.
De andre risici

Overskriften for de tre ovenstående kan vi kalde en form for indbygget mulighed for social-impact-limits.
Herudover kan der opstå problemer med:

  1. Uforenelighed mellem sociale og økonomiske mål: Der kan opstå konflikter mellem at opnå økonomisk gevinst og samtidig maksimere sociale resultater, hvilket kan skabe dilemmaer for investorer og projektindehavere.
  2. Dobbelt bundlinje vs. bundlinje: Investorer kan stå over for et dilemma mellem at forfølge økonomisk profit (bundlinje) og sociale resultater (dobbelt bundlinje), hvilket kan skabe et etisk og strategisk spændingsfelt.
  3. Eksponering for makroøkonomiske faktorer: Sociale effektinvesteringer er ikke immune over for globale økonomiske påvirkninger, og økonomiske kriser kan påvirke projektets bæredygtighed.
  4. Langsigtede afkast: Mange sociale effektinvesteringer kræver en længere tidshorisont for at opnå de ønskede sociale resultater, hvilket kan udfordre investorer, der søger hurtige afkast. Dermed vil eksempelvis uddannelse, projekter for udsatte børn og andre være uinteressante.
Nødvendig impact-washing

Lad mig være ærlig: Impact-washing finder allerede sted på mange niveauer. Fondene er konstant på udkig efter innovative projekter, så allerede nu er der foreninger og organisationer landet over, der praktiserer impact-washing i en eller anden grad. Med sociale effektinvesteringer vil denne tendens formentlig kun blive forstærket. Dette kan inkludere:


  • Overdrivelse af indvirkning: Organisationer kan markedsføre deres sociale projekter som mere effektive, end de faktisk er, ved at overdrive resultaterne eller anvende tvivlsomme målemetoder, hvilket kan give en skæv opfattelse af projektets reelle indvirkning.
  • Manglende gennemsigtighed: Organisationer kan undlade at give tilstrækkelig gennemsigtighed om, hvordan de bruger midler og måler indvirkning, hvilket gør det svært for investorer og interessenter at vurdere deres indsats nøjagtigt.

  • Manglende engagement i kerneaktiviteter: Nogle organisationer hævder, at de forfølger sociale formål, men i virkeligheden udgør de sociale aktiviteter kun en lille del af deres samlede aktiviteter. De kan bruge social ansvarlighed som et markedsføringsstunt uden reel forpligtelse til at gøre en forskel.

  • Mangel på kontrol og opfølgning: Investorer og interessenter kan opleve, at organisationer ikke tager tilstrækkeligt ansvar for at kontrollere og følge op på deres sociale mål, hvilket resulterer i, at indvirkningen ikke er bæredygtig eller meningsfuld.

Når jeg deltager i begivenheder og følger forskellige parter på sociale medier, bemærker jeg, at der er en ensrettet begejstring for sociale effektinvesteringer. Selvom det er positivt at anerkende de gode muligheder, der findes på dette område, er det også decideret uansvarligt, hvis vi ikke adresserer potentielle udfordringer, problemer og forhindringer mere aktivt, både i og uden for de lukkede mødelokaler.

For hvordan undgår vi, at projekter bliver presset til at opnå resultater for enhver pris? 

Hvordan sikrer vi, at projekter med lavt afkast eller langsigtet indvirkning ikke bliver overset i den sociale effekt-investeringstrend?

Hvordan kan vi sørge for, at projektledere kan være ærlige omkring udfordringer uden at miste midler?

Og hvordan undgår vi at skabe et ekkokammer, hvor alle roser sociale effektinvesteringer uden at sikre, at det gode udvikler sig til noget bæredygtigt?

Debatindlægget er også bragt som kommentar i Social Kritik nr. 170

Steffen Rasmussen har udgivet bøgerne Jobcenterkrisen, Fremtidens Kontanthjælp og Motiveret Beskæftigelse.

// mere debat //

Vis mere ↓
Læs hele...

Social Kritik #170 /2023

NOGET PÅ HJERTE

96 SIDER PÅ TRYK OG SKÆRM (medlem/abon.)

LÆS ONLINE: enkeltsidet>

Bladreudgave i opslag>

LÆS INTRODUKTION
Social Kritik nr.170 /2023-3

December 2023

Nummeret består af blandede bidrag med Noget på hjerte - som vi kaldte et åbent call i 2023.

INDHOLDSOVERSIGT

Et hjerte af kritik / Mette Bladt

Introduktion (PDF)

Når fattigdommen er i børnehøjde / Iben Nørup og Silje Langøy Madsen

Den rette personlighed? Jobopslag målrettet klubpædagogen gennem 60 år / Caroline Bach

Farvel til uddannelsesparathedsvurderingen – håb for fællesskabende udskolingspraksis? / Gry Tybjerg

”Jeg gider ikke vente længere” – om tids betydning og (mis)brug af tid i hverdagslivet hos unge voksne med udviklingshandicap / Gitte Lyng Rasmussen

Vild med vilje? Marginaliserede livsæstetikker i danske landdistrikter / Trine Brinkmann

Velfærdsarbejdets paradokser / Anmeldelse og tanker af Birgit Kirkebæk

Frekvenser

Udvalgte digte fra Fremmeddigte / Sternberg

Uddrag af 'Åbne Huse' fra romanen Djævlebogen – Scandinavian Star. Del 2 / Asta Olivia Nordenhof

Sociale effektinvesteringer - mulighed eller muligt monster? / Steffen Rasmussen

Sygeliggørelseskritik og velfærdspolitik / Matthias Smed Larsen

Den kant hun balancerer på. En autoetnografi om at være forælder til at barn med autisme / Michelle Mozart Mikkelsen

Når det er strafbart at sove / Pia Justesen

KØB

175 kr. + forsendelse

Vis mere ↓
Læs hele...