Archive

Social Kritik er i år med til at afholde konferencen om "Dilemmaer på handicapområdet". Det gør vi sammen med: FORSA, Dansk forening for Socialpædagogik, Forening til fremme af kritisk socialt arbejde, og Socialpolitisk Forening.

Konferencen foregår den 3. november 2022 kl. 09:30 til 16:00 på Diakonhøjskolen, Aarhus.

Tidsskriftet står for en workshop under temaet: "Deltagelse i hverdagslivet – for personer med handicap". På baggrund af Social Kritik #166 temanummer netop om deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap.

Konferencen er gratis og kræver tilmeldelse.

Program og tilmelding (PDF)

80 sider på tryk og skærm

LÆS ONLINE: enkeltsidet

Bladreudgave som opslag

LÆS INTRODUKTION

Social Kritik nr.167 /2022-3

80 sider - december 2022

INDHOLDSOVERSIGT

Hvor galt skal det være, for at være galt? / Mette Bladt

Introduktion

Når vi alle er ’i samme båd’ og så alligevel ikke / Karen N. Breidahl, Barbara Fersch & Anna Schneider-Kamp

Vi gør meget ud af at fortælle dem, at vi gerne vil hjælpe dem med at blive til nogen, i stedet for at blive til noget – om klubpædagogisk resonanspædagogik / Lea Ringskou

Har dit barn det godt (nok)? / Michael Christensen & Lene Mosegaard Søbjerg

Uden ord, uden forklaring / Fotos fra Lils kamerarulle

Ringere retsstilling for barnet som sanktion - cfr. vejledning og tilskud til forældrene i surrogati-arrangementer / Frank Høgholm Pedersen

Jeg holder mig lidt tilbage / Lene S. K. Schmidt & Jimmy Krab

Hvordan løser vi problemet med ’race’ i det 21. århundrede? / Loïc Wacquant, oversat af Carsten Sestoft

Læs også: Loïc Wacquant, Spørgsmålet om 'race' i Social Kritik #136 (2013)

Anmeldelse af Mette Larsen, Blikke fra dem du skriver om / Hanne Warming

KØB

(175 kr. + forsendelse)

Læs om kommende numre

Digital adgang til online udgivelser – og kommende trykt udgave som det første af tre numre i posten (årsabonnement 500 kr. for private - eller bliv medlem billigt)

[pvfw-embed viewer_id="5409" width="100%" height="800" iframe_title="67"]

Fuldskærm, zoom, søgning og navigation aktiveres i dokumentets overkant.

#167 // enkeltsidet læsning (mindre skærme)

[pvfw-embed viewer_id="5582" width="100%" height="800" iframe_title="67-single"]

Fuldskærm, zoom, søgning og navigation aktiveres i dokumentets overkant.

#167 // læs som opslag

Læs resten af nummeret som medlem eller abonnent
enkeltsidet / dobbeltsidet
søgning – navigation – fuldskærm – zoom

Hvad skal der ske, når jobcentrene lukkes ned? Får vi en reel frisættelse af kommunerne til at skabe en meningsfuld indsats for borgerne, eller opstår samme dilemmaer og modsætningsforhold i nye klæder?

Er nedlægningen blot en organisatorisk omstrukturering, som ikke kommer til at have en stor betydning for de mennesker, der er i systemet? Eller er der nu en åbning for at ændre på nogle mere grundlæggende aspekter af beskæftigelsespolitikken?

I samarbejde med Socialpolitisk Forening Hovedstaden og KP Alumne afholder Social Kritik et fyraftensarrangement tirsdag d. 17. januar 2023 kl. 16-18 på Tagensvej 18, København N, Lokale CO30.
Tilmelding ikke nødvendig.

For at blive klogere på tingene har vi inviteret Magnus Paulsen Hansen, lektor ved RUC, og Louise Schelde Frederiksen, lektor og jurist, til at holde faglige oplæg. Herefter vil der være en politisk debat med mulighed for spørgsmål fra publikum.

Kom og vær med i diskussionen!

Læs også debatindlæg af Merete Monrad

Magnus Paulsen Hansen, lektor ved RUC
Slides til oplæg >>

Louise Schelde Frederiksen, cand.jur, direktør i Humanrise
Slides til oplæg >>

Merete Monrad, lektor ved Aalborg Universitet CUBB
og medlem af Social Kritiks redaktion
Slides til oplæg >>

af Merete Monrad, Lektor Aalborg Universitet, CUBB

I debatten om jobcentrenes fremtid er der blevet talt meget om hvad der ikke virker i beskæftigelsesindsatsen. Men der er blevet talt meget lidt om, hvad der faktisk virker og hvad der får beskæftigelsesindsatsen til at virke, og det er synd, for det ved vi i forskningen faktisk meget om.

I Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) har vi i en årrække samarbejdet med en række kommuner, som arbejder på at omstille beskæftigelsesindsatsen så den bliver mere meningsfuld for borgerne. Vi har talt med borgere, medarbejdere, ledere og virksomheder. Det har givet anledning til en række indsigter som har betydning i diskussionen af hvad der skal komme efter jobcentrene. I dette indlæg vil jeg bare pege på nogle få elementer ud fra vores forskning i, hvordan borgere med problemer ud over ledighed oplever beskæftigelsesindsatsen:

Mødet med beskæftigelsesindsatsen er forbundet med det man kalder administrative byrder. Man skal lære hvordan systemet fungerer, man skal leve op til krav og man oplever psykologiske konsekvenser i form af stigmatisering, manglende autonomi og uvished. At navigere i de mange og komplekse regler og muligheder der findes på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet kræver bureaukratisk kompetence. Bureaukratisk kompetence handler både om formelle kompetencer og uformelle kompetencer. Formelle kompetencer er bl.a. at kende regler, procedurer, rettigheder og pligter, at vide hvilke former for hjælp der er mulige, forstå det sprog der anvendes, være i stand til at levere dokumentation, vide hvordan man klager og hvad man kan klage over. Uformelle kompetencer handler bl.a. om at vide hvornår man skal insistere på at få hjælp, følge op, udtrykke behov klart, og hvordan man kan sætte egne grænser. De bureaukratiske kompetencer er ikke noget man som borger bare har. At opnå forståelse af systemet og dermed mulighed for at kunne navigere i det kræver systemvejledning. At man møder professionelle der er i stand til at forklare hvad der er muligt lige netop i ens specifikke situation. Det kræver medarbejdere med en høj faglighed og et bredt kendskab til det social- og sundhedsfaglige område.

Mange borgere oplever i mødet med beskæftigelsesindsatsen at blive presset til noget de ikke magter, eller at stå stille i hele og halve år uden at vide, hvordan de skal komme videre i deres liv. For at beskæftigelsesindsatsen er meningsfuld for borgerne ved vi fra forskningen at det er afgørende, at indsatsen er fokuseret på at skabe fremdrift, for borgerne er ofte i en uholdbar situation både økonomisk og socialt. De har brug for vished om deres fremtid og deres økonomi, og de har brug for hjælp til at håndtere de problemer de lever med. Det kræver en tro på borgerens kompetencer, at man støtter borgeren i at handle selv og at man er tilgængelig når borgeren har brug for hjælp. Men vi ved også fra forskningen, at det er afgørende at indsatsen tager hensyn til alt det borgeren ikke kan. At der er en respekt for, hvad borgerens funktionsnedsættelser eller sociale problemer betyder for livsførelsen. At en borger der har voldsom angst kan have svært ved at tage bussen. At en borger med misbrugsproblemer kan have en meget ustabil livssituation. Det betyder, at indsatsen bliver nødt til at tage afsæt i den livssituation borgeren er i, og understøtte borgerens livsmestring igennem individuelt tilrettelagte indsatser. Når det går dårligt i beskæftigelsesindsatsen betyder en manglende forståelse for de problemer borgeren kæmper med at der opstår mistro til borgeren og modvilje mod at lytte til borgerens behov.

Når beskæftigelsesindsatsen fungerer godt, så beskriver borgerne at de har indflydelse, at de oplever at indsatserne giver mening for dem, at der er sammenhæng i indsatserne på tværs, men også over tid så man har kontakt til de samme professionelle over længere tid. Når indsatserne fungerer godt, er de individuelt tilrettelagt ud fra et fagligt kendskab til de problemer borgeren lever med (fx misbrug, autisme, angst, PTSD). Og borgerne beskriver også, at der er fremdrift. Man bliver ikke parkeret på kontanthjælp men får hjælp til at komme nærmere arbejdsmarkedet eller en varig forsørgelse.

I nedlægningen af jobcentrene er der formuleret et krav om at spare tre milliarder. De besparelser jobcentrene allerede er pålagt som følge af Arnepensionen betyder, at mange indsatser til udsatte borgere bliver nedlagt. Når beskæftigelsesindsatsen nu står overfor et langt større sparekrav, er det vigtigt at være opmærksom på, at rigtig meget socialt og sundhedsfagligt arbejde med udsatte borgere er organiseret eller lagt ind i beskæftigelsesindsatsen. Barberer vi disse indsatser væk, står udsatte borgere med langt færre muligheder for hjælp. I mine interview hører jeg borgere fortælle om konkrete indsatser, der har været afgørende for deres forløb. For eksempel et kursus i smertehåndtering, der har gjort det lettere for dem at mestre et liv med kroniske smerter.

Beskæftigelsesindsatsen skal sættes fri, men det skal ikke bare være en negativ frihed fra krav, det skal også være en positiv frihed med muligheder for individuelt tilrettelagte indsatser der sikrer udsatte borgere støtte og en plads i fællesskabet – om det så er på eller uden for arbejdsmarkedet.

Merete Monrad er medlem af Social Kritiks redaktion og medarrangør af et fyraftenarrangement 2023-01-17 om jobcentrenes fremtid (se slides)

// MERE DEBAT //

PDF >>

Om fyraftensarrangementet i København 17. januar 2023

PDF >>

Om fyraftensarrangementet i København 17. januar 2023

PDF >>

Om fyraftensarrangementet i København 17. januar 2023

af Henning Wettendorff

Social Kritik 2022-3 og KATALOG - Journal of Photography & Video 2022-2
Seneste udgaver af to danske tidsskrifter

Jamen, den ene forside må da være frembragt med et AI-værktøj som DALL·E 2 eller Midjourney.... efter at den første er blevet høstet på nettet og “spist” af det pågældende værktøjs maskinlæring, som så har skabt den næste – eller hvad? Langt ude, men sådan kan man godt komme til at tænke efterhånden, efter at især ChatGPT har skabt en ny bevidsthed og en ny tvivl om den slags værktøj til tekst og billeder.

Det er dog ikke tilfældet, tør jeg godt love - efter at ha været involveret i produktionen af begge de to tidsskrifters seneste udgaver, men uden at have noget med forsiderne at gøre!

At vi meget snart bliver endnu mere åbne over for den slags mærkværdigheder - eller i det mindste bevidste om muligheden af slige frembringelser - skyldes nok især lanceringen af ChatGPT, som kan sprøjte overbevisende og kunstfærdigt formulerede tekster ud som mere eller mindre troværdige bud på alt muligt. Ikke noget AI'en har lært eller syntetiseret, men "blot" stokastisk beregnede ordkæder uden nogen.... intelligens. ChatGPT tog alligevel verden med storm i februar, og tilsvarende billedtjenester betog og bedrog os allerede sidste år. Man kan endda bede dem udtrykke sig i bestemte genrer eller i en bestemt kunstners stil.

"Snyd" er der vel dog kun tale om, hvis nogen smider et værk på disken og påstår at have lavet sin egen, unikke frembringelse - men reelt har ladet et onlineværktøj generere en illustration, et værktøj som endda er trænet på andres billeder.

Ville jeg overhovedet have tænkt over sammenfaldet, hvis ikke begge forsider havde haft gul som bærende farvetone? Begge slår dog også et robottema an ved at spille på kameraet som hoved, men alligevel...
Det kom jeg til at tænke over her ved forårets komme, hvor @systemaddict delte en melding fra Bing Chat, som fast i mælet erklærede, at Morten Schelde har lavet de billeder, der blev beskadiget under opbevaringen på Aveny-T. Den er efter sigende trænet af Microsoft med samme sprogmodel som ChatGPT.

Opslag af @systemaddict (Søren Pedersen) på Twitter 22/2 2023

Det er så disse billeder, AI bot'en ifølge dens "resultater" tilskrev Morten Schelde - men som er malet af Allan Bestle! Malerens navn undlod Jyllands-Postens politiske redaktør at oplyse, da han tweetede om historien i JP samme dag - der skal jo være noget at klikke for og betale for:

Bestles billeder kan dog selv med den bedste vilje ikke være lavet af Schelde - ham der illustrerede Social Kritiks efterårsnummer (#166)
MEN der er da et slægtskab i farvetoner...... ikke gule, men lilla toner... og hvis Bing Chat ikke har kunnet få adgang til kunstnernavnet bag Jyllands-Postens betalingsmur, begynder den måske at gætte ved hjælp af billedsøgning på danske samtidskunstnere? Alt hvad disse algoritmisk styrede forudsigelsesmekanismer udspyr er mere eller mindre kvalificeret, statistisk baseret gætteri. Også når Bing eller Google forsøger at finde "lignende billeder".

Hvor det første eksempel med forsiderne blot er pudsigt, er det andet mere foruroligende. ChatGPT og lign. tager ikke mange forbehold - men er blot klar med nye bud, hvis den bliver udfrittet. Vil man vide, hvor sikker den nu er på at billedet er lavet af Morten Schelde, så skal man være klar i mælet - og være klar til et svar udtrykt i procent - ellers er det ikke en tvivl der vil komme til udtryk.
Men tvivlen er jo også noget værre noget… der stammer fra kolde hjerter. Det ved vi fra Drachmanns midsommersang. Kolde hænder. Kolde hjerner.
Eller er det omvendt, at den cartesianske tvivl netop er det, der gør dig menneskelig - tvivlens nådegave? Jeg er i tvivl.

Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at henholdsvis Sille Haahr-Aasmul og Onorato & Krebs har haft fingrene på knapperne bag de to skønne forsider. Og at de ikke ser kameraet som et robotudstyr og heller ikke betragter fotografers arbejde som en rent registrende aktivitet - selv om alle rumligt navigerende, fysiske robotter er udstyret med et kamera.

AI-udviklingen vil få store konsekvenser for en række brancher, adskillige jobtyper vil forsvinde eller skrumpe ind. Samtidig kan udviklingen få en række andre sociale konsekvenser - nogle positive, nogle negative. Hvad er de tænkbare konsekvenser af at have en fast chat-partner installeret i dit liv? En der sludrer løs og ikke i udgangspunkt giver udtryk for tvivl?

Det er svært at forstå, hvad techgiganterne har gang i - bortset fra at det atter handler om magt og især penge. En kendt teknologikritiker er desuden overbevist om, at de erklærede etiske principper for AI-træning er overtrådt: Alexander Hanff blev erklæret død af ChatGTP - der serverede ikke-eksisterende netnyheder som belæg for påstanden. Skræmmende læsning her.

Lige så nemt det er fejlagtigt at betragte fotografering blot som mekanisk registrering, lige så nemt er det måske at forestille sig en fremtid, hvor grupper i samfundet vil stille sig tilfreds med halve eller kvarte, men velformulerede "sandheder" leveret af et generativt AI-værktøj?

Vi ved udmærket, at fotografier kan manipuleres, men på gennemskuelige og kausale måder. Der er pillet ved noget. Men snart vil vi skulle søge meget målrettet efter facts på nettet for at sikre, at informationen ikke er leveret af et statistisk værktøj, der blot har taget bestik af, hvad der gennemsnitligt plejer at blive svaret på din forespørgsel, som måske kan være noget andet i morgen. Så skal faglig viden konkurrere med gennemsnitsudsagn på nettet om ethvert emne. Og hey, i demokratier bestemmer flertallet jo?

Henning Wettendorff, fil.dr. i fotografi og kunsthistorie. Medlem af Social Kritiks redaktion og tidl. redaktør af KATALOG - Journal of Photography & Video.

// MERE DEBAT //

3. marts 2023

Ej den er nok for mærkelig… Det er ærgerligt jeg aldrig når at skrive lige den… Jeg gad egentlig godt fortælle at… Man burde få taget den diskussion en dag… Der er ingen der rigtig ved det så man burde belyse det…

Vi tror at der ligger rigtig mange lidt skæve, spændende, vigtige, vedrørende artikler derude hos jer, i skufferne, i en mappe på pc’en, i tankerne. Artikler der ikke rigtig bliver til noget måske pga. af tidspres, måske fordi andet hele tiden stiller sig foran i køen, måske fordi det måske mere er et digt eller et essay end det er en artikel. Artikler som burde blive til noget. Vi opfordrer derfor til at sende dem ind til vores åbne call for papers der skal udkomme til december. Se det som en julegave til dig selv – til os.

Social Kritik kalder således på artikler der har noget på hjerte indenfor det sociale, pædagogiske og/eller det socialpolitiske felt, men som måske ikke rigtig har passet ind, indtil nu.

Så:

• Er du en uerfaren forfatter med en god ide, så send den ind.
• Er I en personalegruppe der mener det kunne være vigtigt at formidle jeres erfaringer med et bestemt projekt, en bestemt tilgang, men ikke ved hvordan I skal gribe det an, så send jeres tanker ind.
• Er du erfaren forfatter/forsker/praktiker med for lidt tid men en artikel-idé i skuffen der aldrig rigtig bliver realiseret fordi den måske er for underlig eller ikke umiddelbart passer ind i et tema til et tidsskrift, så er det nu den skal af sted.
• Har du et ønske om en artikel du godt gad læse, som ikke er blevet skrevet så send dit ønske, måske vi kan finde en forfatter.

Redaktionen modtager manuskripter, der diskuterer pædagogiske, sociale og/eller socialpolitiske emner både teoretisk, empirisk og praktisk. Og vi vil gerne også opfordre til internationale perspektiver for et større udsyn.

Formen på bidrag:

Selve artiklen skal lande på maksimalt 24.000 anslag inklusiv alt (mellemrum, litteraturliste, the works).

Frist for kort abstract: 15. maj 2023.
Fristen for at indsende fuldtekst artikel er: 15. september 2023.

Spørgsmål til temanummeret kan rettes til: mette@socialkritik.dk

Skrivevejledning findes her: https://socialkritik.dk/skrivevejledning

104 sider på tryk og skærm
(medlem/abon.)

LÆS ONLINE: enkeltsidet

Bladreudgave som opslag

Social Kritik nr.168 /2023-1

Temanummer (104 sider) april 2023

STRAF & SANKTION

Nummeret handler om sanktionering og straf på det sociale, pædagogiske og politiske område. Kriminalitet og retsvæsen dominerer, men artiklerne omhandler også mere subtile former for sanktionering af brud på regler og normer. Illustreret med fotografier af Lars Bech.

INDHOLDSOVERSIGT

Leder - om børn af indsatte i Livet på kanten podcast / Mette Bladt

Introduktion

Fængselsstraffens afsavn og begrænsninger / Linda Kjær Minke

’Toxic masculinity’ og straffepolitik – om den politiske brug af retsfølelsen og konsekvenserne for det danske samfund / Peter Scharff Smith

Fra nedsendt til bortdømt / Annemette Nyborg Lauritsen & Mette Rømer

Unge kriminelles habitus og erfaringer med velfærdsinstitutioner / Iver Hornemann Møller & Helge Hvid

Når retten har overtaget konflikterne / Merethe Gjørding og Birke Jessing

Rettens begrænsede muligheder som problemløser / Annick Prieur

Dobbeltstraf… eller endnu en chance? / Marianne Petersen

Anmeldelse af Knud Petersen: Dengang da jeg var pige / Birgit Kirkebæk

Anmeldelse af Jackie Wang: Fængselskapitalisme / Morten Thing

Skolefravær og Straf / Mikkel Giver Kjer

Jeg spørger li’som for at holde samtalen kørende! / Peter H. Frostholm

Accept af afvigelse / Per Betzonich-Wilken

Uden filter i Horserød / Redigeret uddrag fra bogen Uden filter i Horserød af Hanne Storebjerg

kr. 175,00 (+ lev.)

[pvfw-embed viewer_id="5548" width="100%" height="800" iframe_title="68-single"]

Fuldskærm, zoom, søgning og navigation aktiveres i dokumentets overkant.

#168 // læs som opslag