Archive

Solhaven – intro

Temanummer Social Kritik (nr. 162 / 2021-1)

digitalt DIGITALT 2021
Tags
Kolofon, leder og forord (fra nr. 162 / 2021-1)
[pvfw-embed viewer_id="5949" width="100%" height="800" iframe_title="62-excerpt"]

Mere om 2021-1, køb og abonnement (abonnenter og medlemmer kan læse nummeret online)

Pressemeddelelse om Social Kritik nr. 162 - april 2021

Hør diskussionen i Mennesker og medier om særligt DRs dækning af sagen

Læs resten af nummeret på skærm (abonnenter)

Vis mere ↓
Læs hele...
Helle Øbo - Social Debat

Ny forkvinde i Selskabet til Fremme af Social Debat

 
AKTUELT
Tags
  1. juli 2021:

    Selskabet til Fremme af Social Debat der udgiver tidsskriftet Social Kritik, har fået ny bestyrelsesforkvinde. Vi er stolte af og glade for at Helle Øbo har takket ja til posten.
    Vi pegede på Helle Øbo da vi ønskede en tydelig frontfigur, der er aktiv og debatterende omkring sociale forhold bredt forstået. Og som har faglig tyngde og viden om og erfaring med et bredt felt af socialpædagogiske og socialpolitiske forhold, herunder socialt og pædagogisk arbejde med en mangfoldighed af udsatte grupper.

    // På vegne af bestyrelsen
    Mette Bladt, ansvarshavende redaktør for Social Kritik

”Tidsskriftet Social Kritik har gennem årene været med til at sætte vigtige sociale emner på dagsorden, og det er derfor med stor glæde og positive forventninger, jeg har sagt ja til at blive bestyrelsesforkvinde for Selskabet til Fremme af Social Debat, der udgiver Social Kritik. En af de første ting jeg vil gøre, er at række ud til omverden for at høre, hvad der efterspørges af indhold, i fremtidens socialfaglige tidsskrift.

Vi har brug for alle faglige kompetencer, når vi skal debattere og diskutere socialområdet, og jeg vil gerne bidrage til, at vi får endnu større fokus på viden og effekt, når vi skal kvalificere fremtidens velfærdsdebat”.

// Helle Øbo, adm. direktør AskovFonden

Om Helle Øbo

I bestyrelsen sidder i øvrigt:

Uffe Elbæk
Knud Vilby
Søren Virenfeldt
Mette Bladt (ansvh. redaktør for Social Kritik)

Vis mere ↓
Læs hele...

Digital velfærd – intro

Uddrag af temanummer om digitalisering i velfærdsstaten (nr. 163 / 2021-2)

digitalt DIGITALT 2021
Tags
[pdfjs-viewer attachment_id=1239 url=https://socialkritik.dk/2020/wp-content/uploads/2021/09/Social-Kritik-163-Digital-velfaerd-september-2021.pdf viewer_width=0 viewer_height=750 url=https://socialkritik.dk/2020/wp-content/uploads/2021/09/Social-Kritik-163-Digital-velfaerd-september-2021.pdf download=true print=false fullscreen=true fullscreen_target=true fullscreen_text="FULD SKÆRM" zoom=page-fit]

Mere om 2021-2, køb og abonnement

Vis mere ↓
Læs hele...
Default Image

Call for papers:
UDSATTE LIV

 
AKTUELT
Tags

22. oktober 2021

Call: Temanummer om UDSATHED

Social Kritik vil gerne invitere bidrag der sætter fokus på udsatte liv:
Hvordan opstår udsathed i samspillet mellem bl.a. politik, økonomi, styring, historik - og hvordan udfoldes udsathed i det levede liv for de personer og grupper der rammes af udsathed.

Vi er optaget af forskellige betingelser for liv på kanten; sårbare gruppers levekår, livet for borgere der mere møder den disciplinerende side af velfærdsstaten end den støttende, og det liv som er afhængig af hjælp og støtte for at udfolde sig. Men det handler også om det sociale arbejde som retter sig imod udsatte grupper eller som kæmper for social retfærdighed og de dilemmaer der er involveret i frivillig, privat og offentligt hjælp, støtte, mobilisering og modstand. Og det handler også om strukturelle vilkår, politik og regulering både nationalt og globalt.

Vi er interesserede i bidrag der tematiserer udsathed i bred forstand og på den måde er dette et ”open call” om udsathed.

Vi vil gerne invitere til bidrag der belyser nye former for udsathed eller kaster nyt lys på velkendte former for udsathed. Vi vil gerne modtage manuskripter der diskuterer udsathed både teoretisk, begrebsligt og empirisk. Internationale udviklinger har betydning for den danske velfærdsstat, og derfor vil vi også gerne opfordre til internationale perspektiver på udsathed, social uretfærdighed og kampen for social retfærdighed, og hvad det betyder for den danske kontekst.

Fristen for at indsende artikler (maksimum 24.000 anslag inkl. mellemrum) er 15. januar 2022.

Spørgsmål til temanummeret kan rettes til:
Mette Bladt, ansvarshavende redaktør og lektor, Københavns professionshøjskole, mette@socialkritik.dk
eller
Merete Monrad, lektor Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, monrad@socsci.aau.dk

Se forfattervejledninger generelt
PDF-udgave af dette call for papers

Vis mere ↓
Læs hele...
Default Image

Call for papers:
Deltagelse i hverdagslivet for
mennesker med handicap

 
AKTUELT
Tags

8. december 2021

Call: Temanummer om DELTAGELSE I HVERDAGSLIVET – for mennesker med handicap

Mennesker med handicap har generelt betragtet, både historisk og samfundsmæssigt set, befundet sig i en marginal og udsat position. Men hvordan står det til i dag – to årtier inde i det 21. århundrede?

På trods af velfærdsstaten og de velfærdsstatslige politikker i det 20. og 21. århundrede, - på trods af menneskerettigheder samt særegne rettigheder for mennesker med handicap (handicap-konventionen), - og på trods af uddannelse af pædagogiske professionelle, peger flere undersøgelser på, at der kan være et stort gab mellem formelle deltagelsesrettigheder og faktisk (mangelfuld) deltagelse i det levede liv.

Derfor er der løbende behov for at få beskrevet, belyst og reflekteret, hvordan det står til med (den demokratiske) deltagelse i hverdagens mangfoldige rum, processer og handlinger.

Med dette temanummer af Social Kritik om ”Deltagelse i hverdagslivet – for mennesker med handicap” opfordres alle med viden, erfaringer og interesse for feltet ”mennesker med handicap” til at fremsende abstracts med ideer til artikler, der kan belyse temaet.

Ideer til artikler, der kan behandle og belyse temaet fra forskellige vinkler og på forskellige niveauer, er velkomne.

Artiklerne kan eksempelvis omhandle:

  • Hvad betyder aktuelle politiske målsætninger og lovgivning for hverdagslivet for mennesker med handicaps?
  • Hvilket in- og eksklusionsmekanismer kan identificeres og hvordan udspiller de sig i hverdagslivet for mennesker med handicaps?
  • Hvilke hverdagslivsbarrierer og -muligheder oplever mennesker med handicaps og på hvilke måder inddrages mennesker med handicaps i udvikling og forandringer af forholdene på handicapområdet?
  • Hvordan ser hverdagslivet ud for mennesker med handicaps set i forhold til bolig, hjem, arbejde, dagtilbud, skole eller fritid?   
  • Hvad sker der nå mennesker med handicaps møder velfærdsmedarbejdere? 
  • Hvilken rolle spiller handicapforskningen eller handicaporganisationer i arbejdet for hverdagslivet for mennesker handicap?
  • Hvordan øger vi mulighederne for deltagelse i forskning for mennesker med handicap?

Temanummeret opererer med følgende proces og deadlines:

Deadline for indsendelse af abstracts (max. ½ side): 1. februar 2022

Feed back med opfordring til at skrive artikler: omkring 1. marts

Deadline for færdige artikler: 1. maj

Peer-review proces

Deadline for reviderede artikler: 1. august

Temanummeret udkommer: medio september

Et abstract rummer følgende: arbejdstitel, tilgang og vinkel på emnet, artiklens ærinde/interesse, artiklens ide i korte formuleringer eller teser, lidt om hvad artiklen bygger på (fx faglige erfaringer, interviews og observationer, empirisk undersøgelse, speciale eller afhandling, andre fremstillingsformer etc.)

Den færdige artikel må maksimalt være på 24.000 anslag alt incl. (mellemrum, litteraturliste mv.)

Abstracts sendes til: Gitte Lyng Rasmussen glr@kp.dk

På gæsteredaktionens vegne

Kim Rasmussen (RUC)
Anthon Sand Jørgensen (VIA)
Gitte Lyng Rasmussen (KP)

Se forfattervejledninger generelt
PDF-udgave af dette call

Vis mere ↓
Læs hele...

Call for papers: Mine børn, dine børn, statens børn – HVIS BØRN

 
AKTUELT
Tags

12. februar 2022

Call: Tema om BØRN

I denne tid, hvor Covid-19 pandemien er ved at miste sit greb om os alle, er det værd at se på det samfund vi havde og skal have igen. Børn har haft en særlig position. De små børn var først hjemme med forældre, som skulle passe dem, så kom de i renskurede institutioner og blev mindre syge, og endte så med at komme i institutioner, hvor rengøringsniveauet var faldet til det normale for atter at blive forkølede og nu også corona-ramte. For skolebørnene var der skole, hjemsendelse, selvpasning via skærmen. Eller guddommelige spil, snapchat med veninderne, og uendelige billeder på TikTok og Instagram. De unge skulle både være på uddannelsen, være hjemme og være på Zoom, hvor underviserne kedede sig med fem billeder og 25 sorte huller med og uden lyd. Eksaminerne blev næsten opretholdt, og det faglige niveau for alle forblev u-undersøgt. I dag lader alle som om, at der ikke er mistet noget undervejs – så kan vi spare et års uddannelse?

Organiseringen af arbejdet har været hierarkisk og centralt styret. Statslige sundhedsmyndigheder bombarderede med retningslinjer for god adfærd. Test af private firmaer til en rigtig god betaling var almindeligt. Der var tvangshjemsendelse af børn og forældre. Kommuner skulle sikre sundheden, og især undgå at de gamle gik til. Pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og akademiske uddannede prøvede på bedste vis at tage sig af børn og unge. Var det godt nok? Børn og unges liv før og især under Covid-19 viser meget enkelt, at mange spiller en rolle. Dem selv, forældre, søskende, det sted de bor, de daginstitutioner de kommer i og de pædagoger som møder dem der. Skolens lærere og ledelse, ungdomsuddannelserne og de isolerede efterskoler samt de videregående uddannelser, hvor intet er som før – eller er det?

Dette temanummer kan godt handle om Covid-19, men det er børns situation i resten af 2022 og frem, som er temaet. Det kan handle om børn, unge, forældre, familie, venner og bekendte som møder børn. Om medarbejdere i kommunen, i daginstitutionen, i skolen men også på sygehuset, i fængslet, på bostedet og ikke mindst lovgivning. Hvornår og hvordan sikres børn et udviklende liv, og er det godt nok det der foregår? Hvor frie er børn egentlig, og hvad kan de selv bestemme – er det en illusion eller er friheden til at være på skærm om natten den sikre frihed?

Hvad kan vi som samfund, hvad skal vi som samfund, og hvem har ansvar for børn i dette samfund? Det er de overordnede spørgsmål. Artikler kan fx handle om:

  • Er vejledninger og kampagner om sundhed godt for et barn eller/og belastende for en familie? For små? For store?
  • Når de sociale myndigheder for sent eller for tidligt ud til de sårbare og udsatte børn og unge?
  • Lever pædagoger, lærere, socialrådgivere o.l. op til deres ansvar for at skabe et godt børneliv – og hvad kan det begrundes med?
  • Hvor opdelt skal børns verden være – hvor mange siloer i staten, i kommunen og i det private skal børn kunne rumme? Er det godt nok eller skal noget forandres?
  • Er sociale medier i det digitale univers frugtbare for børn og unge – hvornår og hvornår ikke?
  • Efter Covid19 pandemien, skylder samfundet så børn og unge noget? og hvad skal det så være?

Fristen for at indsende artikler (maksimum 24.000 anslag inkl. mellemrum) er 15. august 2022.

Spørgsmål til temanummeret kan rettes til:

Frank Ebsen (freb@kp.dk) og Mette Bladt (mette@socialkritik.dk)

Se forfattervejledninger generelt
PDF-udgave af dette call for papers

Vis mere ↓
Læs hele...