Sociale effektinvesteringer – mulighed eller muligt monster?

DEBAT:
Impact-washing, målstyring og andre udfordringer

af Steffen Rasmussen, december 2023
Steffen Rasmussen
Indehaver af Center For Social Nytænkning og stifter af den prisvindende organisation Fundamentet

Jeg blev enormt glad, da jeg for nogle få år siden, en sen aften, fik et opkald fra Aarhus Kommunes økonomidirektør. Et utroligt venligt menneske ringede og meddelte, at et byrådsforslag fra SF i Aarhus var blevet vedtaget. Byrådet havde nu fået et betydeligt beløb til rådighed, der skulle investeres i sociale effektinvesteringer. Han spurgte, om jeg ville være med i bestyrelsen, hvor vi, sammen med et dygtigt sekretariat, skulle forvalte midlerne og investere dem i sociale formål.

Vores mål var at sikre vellykkede sociale initiativer, der kunne hjælpe de mest sårbare samtidig med, at vi, ved at realisere besparelser gennem disse sociale effektinvesteringer, kunne generere økonomisk afkast til fonden. Det ville jo så give os mulighed for fortsat at investere mange år frem i tiden.

Nå, det er sociale effektinvesteringer, meget kort fortalt til den udenforstående.

Selvfølgelig takkede jeg ja til muligheden, som jeg den dag i dag er meget taknemmelig for, at jeg fik. Det var på alle måder en fornøjelse at være en del af det, og ikke mindst fordi samarbejdet var så godt. Jeg måtte desværre forlade rådet, da jeg blev tilbudt en plads i Lind Foundation og ikke kunne have begge hverv samtidig.

Siden da er sociale effektinvesteringer vokset støt i hele landet. Flere kommuner har fulgt efter, og senest har en bred politisk aftale sikret yderligere midler til den sociale investeringsfond. Hele 3,5 mio. kr. i 2025, 11,4 mio. kr. i 2026 og 8,1 mio. kr. i 2027 er blevet afsat.

- jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. 
Alligevel kan jeg ikke lade være med også at få lidt uro i maven af og til

Et af de mest betydningsfulde effektinvesteringer, som jeg har været involveret i, nemlig "Ung i fokus," hvor vi i Aarhus Kommune har reduceret antallet af sager blandt de medarbejdere, der arbejder med de mest udsatte unge, blev udviklet på denne måde. Så jeg er ikke blind for de enorme muligheder, sociale effektinvesteringer kan skabe. Jeg kunne nemt fremhæve de positive aspekter ved sociale effektinvesteringer, men min oplevelse er også, at tendensen i “branchen” er at tale meget højt og hurtigt om, hvor fantastisk det er - uden også at være helt åben og transparent omkring faldgruberne.

Så, jeg kan sige meget godt om sociale effektinvesteringer. 
Alligevel kan jeg ikke lade være med også at få lidt uro i maven af og til:

Farerne lurer lige om hjørnet - de tre største risici

Jeg har netop selv siddet med i flere af møderne, og jeg følger udviklingen på området tæt. Derfor må jeg også erkende, at der er en række udfordringer, som vi undlader at tale åbent og ærligt om. Derved går vi glip af muligheden for at identificere og håndtere mulige udfordringer i god tid.

I mine øjne er der en reel risiko for, at vi er ved at bygge noget med gode intentioner og muligheder, der i fremtiden kan udvikle sig til et regulært “monster”. Som med så mange andre ting, f.eks. magt, kunstig intelligens, sociale medier og politik, er det afgørende at anerkende farerne fra begyndelsen og etablere rammer og mekanismer for at forhindre “korruptionen” af det gode, vi skaber.

Der er tre åbenlyse udfordringer, som jeg undrer mig over, at vi ikke taler højere om:

  1. Der er meget lidt økonomisk afkast i indsatser for de mest udsatte mennesker. Dette indebærer, at i takt med at sociale effektinvesteringer over årene gradvist erstatter traditionel velgørende fondsuddeling, vil projekter, der ikke direkte flytter mennesker fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse, skulle kæmpe mere for at tiltrække støtte og investeringer, da de ikke genererer betydelige økonomiske afkast.
  2. Mange støttede projekter har konkrete mål, der afgør deres fortsatte støtte og effektinvesteringer. Når et projekt er i fare for ikke at opnå disse mål, kan projektledere og organisationer være tilbøjelige til at presse borgere og personale unødigt hårdt for at opnå målene. Faktisk kræver det et meget stærkt forankret værdisæt og moralsk kompas, ikke at gøre det ubevidst. Helt konkret kan et projekt have en målsætning, der skal opfyldes om at få x antal i job eller uddannelse inden for en periode. Hvad sker der, hvis man ved periodens udløb er forholdsvist tæt på målet, men godt ved, at man ikke når det, medmindre man presser nogle borgere uhensigtsmæssigt?
  3. Impact-washing. Nogle organisationer kan hævde at opfylde bestemte sociale mål for at tiltrække eller opretholde investeringer, men i virkeligheden kan de måske ikke løfte opgaven til fulde, og måske er nogen mere fokuserede på at sikre lønnen end missionen.
De andre risici

Overskriften for de tre ovenstående kan vi kalde en form for indbygget mulighed for social-impact-limits.
Herudover kan der opstå problemer med:

  1. Uforenelighed mellem sociale og økonomiske mål: Der kan opstå konflikter mellem at opnå økonomisk gevinst og samtidig maksimere sociale resultater, hvilket kan skabe dilemmaer for investorer og projektindehavere.
  2. Dobbelt bundlinje vs. bundlinje: Investorer kan stå over for et dilemma mellem at forfølge økonomisk profit (bundlinje) og sociale resultater (dobbelt bundlinje), hvilket kan skabe et etisk og strategisk spændingsfelt.
  3. Eksponering for makroøkonomiske faktorer: Sociale effektinvesteringer er ikke immune over for globale økonomiske påvirkninger, og økonomiske kriser kan påvirke projektets bæredygtighed.
  4. Langsigtede afkast: Mange sociale effektinvesteringer kræver en længere tidshorisont for at opnå de ønskede sociale resultater, hvilket kan udfordre investorer, der søger hurtige afkast. Dermed vil eksempelvis uddannelse, projekter for udsatte børn og andre være uinteressante.
Nødvendig impact-washing

Lad mig være ærlig: Impact-washing finder allerede sted på mange niveauer. Fondene er konstant på udkig efter innovative projekter, så allerede nu er der foreninger og organisationer landet over, der praktiserer impact-washing i en eller anden grad. Med sociale effektinvesteringer vil denne tendens formentlig kun blive forstærket. Dette kan inkludere:


  • Overdrivelse af indvirkning: Organisationer kan markedsføre deres sociale projekter som mere effektive, end de faktisk er, ved at overdrive resultaterne eller anvende tvivlsomme målemetoder, hvilket kan give en skæv opfattelse af projektets reelle indvirkning.
  • Manglende gennemsigtighed: Organisationer kan undlade at give tilstrækkelig gennemsigtighed om, hvordan de bruger midler og måler indvirkning, hvilket gør det svært for investorer og interessenter at vurdere deres indsats nøjagtigt.

  • Manglende engagement i kerneaktiviteter: Nogle organisationer hævder, at de forfølger sociale formål, men i virkeligheden udgør de sociale aktiviteter kun en lille del af deres samlede aktiviteter. De kan bruge social ansvarlighed som et markedsføringsstunt uden reel forpligtelse til at gøre en forskel.

  • Mangel på kontrol og opfølgning: Investorer og interessenter kan opleve, at organisationer ikke tager tilstrækkeligt ansvar for at kontrollere og følge op på deres sociale mål, hvilket resulterer i, at indvirkningen ikke er bæredygtig eller meningsfuld.

Når jeg deltager i begivenheder og følger forskellige parter på sociale medier, bemærker jeg, at der er en ensrettet begejstring for sociale effektinvesteringer. Selvom det er positivt at anerkende de gode muligheder, der findes på dette område, er det også decideret uansvarligt, hvis vi ikke adresserer potentielle udfordringer, problemer og forhindringer mere aktivt, både i og uden for de lukkede mødelokaler.

For hvordan undgår vi, at projekter bliver presset til at opnå resultater for enhver pris? 

Hvordan sikrer vi, at projekter med lavt afkast eller langsigtet indvirkning ikke bliver overset i den sociale effekt-investeringstrend?

Hvordan kan vi sørge for, at projektledere kan være ærlige omkring udfordringer uden at miste midler?

Og hvordan undgår vi at skabe et ekkokammer, hvor alle roser sociale effektinvesteringer uden at sikre, at det gode udvikler sig til noget bæredygtigt?

Debatindlægget er også bragt som kommentar i Social Kritik nr. 170

Steffen Rasmussen har udgivet bøgerne Jobcenterkrisen, Fremtidens Kontanthjælp og Motiveret Beskæftigelse.

// mere debat //

Vis mere ↓
Læs hele...

Social Kritik #170 /2023

NOGET PÅ HJERTE

96 SIDER PÅ TRYK OG SKÆRM (medlem/abon.)

LÆS ONLINE: enkeltsidet>

Bladreudgave i opslag>

LÆS INTRODUKTION
Social Kritik nr.170 /2023-3

December 2023

Nummeret består af blandede bidrag med Noget på hjerte - som vi kaldte et åbent call i 2023.

INDHOLDSOVERSIGT

Et hjerte af kritik / Mette Bladt

Introduktion (PDF)

Når fattigdommen er i børnehøjde / Iben Nørup og Silje Langøy Madsen

Den rette personlighed? Jobopslag målrettet klubpædagogen gennem 60 år / Caroline Bach

Farvel til uddannelsesparathedsvurderingen – håb for fællesskabende udskolingspraksis? / Gry Tybjerg

”Jeg gider ikke vente længere” – om tids betydning og (mis)brug af tid i hverdagslivet hos unge voksne med udviklingshandicap / Gitte Lyng Rasmussen

Vild med vilje? Marginaliserede livsæstetikker i danske landdistrikter / Trine Brinkmann

Velfærdsarbejdets paradokser / Anmeldelse og tanker af Birgit Kirkebæk

Frekvenser

Udvalgte digte fra Fremmeddigte / Sternberg

Uddrag af 'Åbne Huse' fra romanen Djævlebogen – Scandinavian Star. Del 2 / Asta Olivia Nordenhof

Sociale effektinvesteringer - mulighed eller muligt monster? / Steffen Rasmussen

Sygeliggørelseskritik og velfærdspolitik / Matthias Smed Larsen

Den kant hun balancerer på. En autoetnografi om at være forælder til at barn med autisme / Michelle Mozart Mikkelsen

Når det er strafbart at sove / Pia Justesen

KØB

175 kr. + forsendelse

Vis mere ↓
Læs hele...

I FÆLLESSKABETS SPRÆKKER

Call for lyrik, skønlitteratur og visuelle bidrag

31. oktober 2023

Til april udkommer Social Kritik med temanummer ’I fællesskabets sprækker’ ved gæsteredaktører Pia Ringø og Mia Arp Fellow.

Fællesskab betragtes som et selvfølgeligt gode og ideal i moderne samfund, alligevel oplever en voksende gruppe at de er udenfor fællesskabet. Gennem eksemplariske nedslag i socialt arbejde tager temanummeret temperaturen på fællesskabets former og sprækker i nutidens differentierede og individualiserede samfund.

Artiklerne er på plads, men til temanummeret kalder vi på supplementer og alternative indslag:
Digte, noveller, billedkunst, eller andet der kan illustrere eller udfordre temaet ’fællesskab’.

Forslag og bud sendes inden den 15.1 2024
til: mette@socialkritik.dk

Vis mere ↓
Læs hele...

Social Kritik #169 /2023

TEMA: KAPACITETSOPBYGNING OG EMPOWERMENT I GRØNLAND

112 SIDER PÅ TRYK OG SKÆRM (medlem/abon.)

LÆS ONLINE: enkeltsidet>

Bladreudgave i opslag>

INTRODUKTION (OPSLAG)
INTRO (ENKELTSIDET)
Social Kritik nr.169 /2023-2

Temanummer (112 sider) september 2023

KAPACITETSOPBYGNING OG EMPOWERMENT I GRØNLAND

Fokus på nutidige problemer og løsninger i det grønlandske samfund - hvor gæsteredaktørerne samtidig pejler udviklingen i socialfaglig praksis og læringsprocesser generelt, i forbindelse med Grønlands organisatoriske og institutionelle kapacitetsopbygning.

INDHOLDSOVERSIGT

Leder / Mette Bladt

Introduktion:
Kapacitetsopbygning og empowerment i Grønland / John Andersen & Steven Arnfjord

Bagsiden af nation-building: Om spændinger mellem lokal og national empowerment / Ulunnguaq Markussen

Systemisk paradoks øger hjemløshed af grønlændere i Danmark / Mille Bianco Schiermacher i samarbejde med Jannie Micheelsen

Hjemløshedsforskning og aktivistisk aktionsforskning / Steven Arnfjord

’Empowering’ Nuuks Gade-team gennem Kapacitets-opbygning / Kevin Anthony Perry

Hvad kan vi lære af traditionelle grønlandske anbringelsesmetoder? / Bonnie Jensen, Bo Morthorst Rasmussen, Anthon Sand Jørgensen, Lise Jönsson Koumaditis, Sikkersoq Mathæussen & Lene Mosegaard Søbjerg

Et trivselsfremmende lokalsamfundsprojekt på tværs af generationer / Kamilla Nørtoft, Ingelise Olesen, Tenna Jensen og Christina Viskum Lytken Larsen

Socialklasse? Udrag af tekster af: Lone Aburas, Stine Askov, Alexandre Nsoni og Mikael Josephsen


Anmeldelse af Susanne Ekman: Giftig gæld og udpint velfærd / Peter Nielsen

Anmeldelse af Tim Knudsen: Vi skal hylde demokratiet! / Peter Thielst


Inddragelse af pårørende på det psykiske sundhedsområde - for enhver pris? / Caroline Lykke Bræmhøj og Thilde Cecilia Funch

Sproget som pædagogisk værktøj - stagnation eller fornyelse / Søren Rudolf Christensen

UDSOLGT
Vis mere ↓
Læs hele...

Karaktermord for åbent tæppe

DEBAT:
Kommentar til en debatartikel om Benny Lihme, børnesyn og Solhaven-sagen

af Knud Erik Pedersen - september 2023
Knud Erik Pedersen
Magister i psykologi, autoriseret, specialist i psykoterapi og supervision, kandidatstipendiat.
E-mail: knudep@icloud.com

Det er umuligt at debattere, når der går år mellem divergerende indlæg, men nogle gange er markeringer nødvendige.
I 2021 udkom Social Kritik (nr. 162) med Benny Lihmes beretning om Solhaven-sagen, færdigredigeret efter hans død.
Sidste år bragte Social Kritik (nr. 165) så en kommentar, ”Børnesynet på anbringelsesområdet”, af: Ida Schwartz, Hanne Warming, Trine Nyby, Carsten Kirk Alstrup, David Pedersen, Anne Mette Friis, som reelt var et forsøg på karaktermord på Benny Lihme, der forsvarede opholdsstedet Solhaven i en sag, hvor Solhaven var anklaget, men som endte med frifindelse.

SOLHAVEN-SAGEN
Tema i nr. 162 (forår 2021)

Indlægget i Social Kritik var en protest, bl.a. mod hvad forfatterne kalder Benny Lihmes børnesyn, selv om Benny Lihme i den social- og fagpolitiske offentlighed var kendt som en inkarneret forkæmper for børn og unges rettigheder.
Af personlige grunde har jeg ikke kunnet reagere tidligere på denne fejlinformerede nedgøring af en engageret stridsmand. Med den tid, der er gået, vil jeg ikke gå ind i en omfattende fejlretning, men blot fastslå nogle kendsgerninger.

Benny Lihme var gennem mere end 50 år en flittig, alsidig og respekteret aktør på anbringelsesområdet og i den socialpædagogiske og politiske virkeligheds håndtering af skæve eksistenser og marginaliserede mennesker, børn, unge og voksne. Altid historisk funderet og med blik for aktuelle udviklingstendenser. Hans ulønnede fuldtidsjob som skrivende redaktør, forlægger og kommentator i medierne blev suppleret med en omfattende virksomhed som underviser, oplægsholder og konferencier i foreninger især på det socialpsykiatriske område. Hans lærebog ”Socialpædagogik for børn og unge” (1988) blev en udbredt klassiker. Dens stadig aktuelle undertitel lød ”- et debatoplæg med særligt henblik på døgninstitutionen”.
At forfatterne affærdiger Benny Lihme som en ”mørkemand”, der forsimpler forståelsen af dilemmaer og etisk-faglige udfordringer på Børnesagens felt, er misvisende og groft provokerende for èn, der som jeg, har haft løbende faglig kontakt med Benny Lihme gennem et halvt århundrede.

Det er er eksempelvis direkte forkert, at Benny Lihme skulle have forsvaret Fulton-skipperens voldelige metoder, og ligeledes at han har henvist til ”kaldet” som drivkraft i Solhavens socialpædagogiske indsatser.
Forfatterne hævder også, at Solhaven mangler refleksioner over institutionens praksis omkring fysisk magtanvendelse, men fortier, at Solhaven netop betragtede magtanvendelse som sidste nødløsning og konsekvent afviste det som pædagogisk middel.
Aldrig har Benny Lihme reduceret unge anbragte kriminelle til objekter for omgivelsernes indgreb. Altid og også i beretningen om Solhaven og medierne har Benny Lihme forfulgt en forståelse og respekt for de unge som subjekter i deres liv og under ansvar i forhold til deres omgivelser. At de ikke skulle have krav på at få deres stemme hørt og respekteret, har aldrig i livet været Bennys synspunkt. Tvært imod!
Jeg har naturligvis været indlægget grundigt igennem. Jeg kan påvise fordrejningerne og stiller gerne en detaljeret, dokumenterende tekst til rådighed for interesserede.

Knud Erik Pedersen er tidl. klinikchef, viceforstander på behandlingshjem, projektleder og lærer på socialpædagogseminarier, proceskonsulent i Socialstyrelsen m.m. Tidligere medlem af Social Kritiks referencegruppe og forfatter til bl.a.
Problembørn i kemiske håndjern – forståelse og behandling af ”hyperaktive” børn, Soc. Pol. 1984
Drop Afmagten, Skab Kontakten. Om projektorienteret arbejde med ”usædvanlige” unge, Socialministeriet, 1999

Læs debatartikel i nr. 165 (åben PDF)
"Børnesynet på anbringelsesområdet"
(forår 2022)

Læs Solhaven-nummer (medlem/abon.)
(forår 2021, nr. 162)

// MERE DEBAT //

Vis mere ↓
Læs hele...

Socialkonference 2023
Udsathed imellem faglige systemer

2. november i Aarhus – deltag gratis

Invitation til Socialkonference 2023:
Udsathed imellem faglige systemer - et aktuelt blik

Sammen med FORSA, Dansk Forening for Socialpædagogik og Socialpædagogernes Landsforbund inviterer Social Kritik igen i år til konference.

Temaet er "Udsathed imellem faglige systemer" med en række gode workshops og Nanna Mik-Meyer som key-note oplægsholder.

Redaktør Mette Bladt står bl.a. for en workshop om Vilde problemer og tam velfærd - mens Vibeke Bak Nielsen og Mia Arp Fallow fra Aalborg Universitet gør fællesskabet til omdrejningspunkt i en workshop om Fællesskab, udsathed og socialt arbejde (og forbereder samtidig bidrag til et temanummer af tidsskriftet næste år).

Program og tilmelding (PDF)

Socialkonference 2023 foregår torsdag d. 2/11-2023 kl. 9.30-15.15 på Campus C i Aarhus, VIA University College lokale A0.41.

Deltagelse er gratis og efter først til mølle-princippet, du er velkommen!

Vis mere ↓
Læs hele...

Ny forperson i Forum til Fremme af Social Debat

 

17. august 2023

Vi er meget begejstrede over at kunne annoncere at Forum til Fremme af Social Debat, der udgiver Social Kritik har fået ny forperson. Søren-Emil Schütt, har takket ja til posten. Vi pegede på Søren-Emil da både Forum til Fremme af Social Debat og Social Kritiks fokus i næste epoke, skal være at åbne sig op og sørge for, at den socialfaglige debat i Danmark foregår fra og på flere og mere nytænkende platforme end tilfældet er i dag.

Med Søren-Emil´s erfaring med aktivistisk foreningsudvikling og store netværk på alle niveauer har vi et match. Vi har fået en super-anarkist ved roret der er garant for at vi husker at 'larme' mere end hidtil - og vi glæder os!

"Social Kritik og Forum til Fremme af Social Debat, har for mig at se den helt rigtige historie og det rette potentiale til at tage den pædagogiske og socialfaglige debat til næste niveau. Vi skal have den vigtige sociale debat ud af elitære og mere eller mindre lukkede cirkler. Vi skal ud og være hvor det hele sker - kort sagt skal vi være her og der og alle vegne. Og vi skal være langt mere inkluderende i forhold til 'dem det hele handler om'. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for dette arbejde og derfor takkede jeg ja til posten som forperson". Søren-Emil Schütt er til dagligt udviklingsleder i Til Vægs, som han også har stiftet.

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at takke Helle Øbo, der nu har givet faklen videre. Hun arbejdede også som forperson energisk og vedholdende for at udvikle Forum til Fremme af Social Debat og Social Kritik. Blandt andet er hun idé-kvinden bag Social Kritiks nye podcast: 'Livet på Kanten'.

I bestyrelsen sidder også:
Anne Brandt Christensen, Kasper Holst Hansen, Knud Vilby, Søren Virenfeldt og Aslak Gottlieb.

Vis mere ↓
Læs hele...